Nogle morgener er bare…
Vi havde da nok været vågne i 34 sekunder, før det første hysterianfald kom. Sådan uhæmmet hjerteskærende gråd – ud af det blå fordi den lyserøde sut var bedre end den lilla. – Tror jeg.
Og så fortsætter dagen ellers med forhandlinger om mors eller fars tid er vigtigst, fordi vuggestuen er blokeret -af os selv. Fordi vi ikke vil finde os i at kommunen vil beskære, med et beløb der svarer til at 2 mennesker skal siges op, og vores børn selv skal skifte deres bleer.
Selv yoghurten var sur.
Men så skete der 2 ting. Først trådte søde farmor ind af døren, som en frelsende engel, og nu sover pigen sødt i kassen. Bagefter fandt jeg dette fine broderi i blog-kladde-kassen. Det er et jeg kigger misundeligt på når jeg drikke kaffe hos en af mine andre engler’. Det står nemlig i Annamettes køkken.
Jeg ønsker mig et til jul. Det er Ida der laver dem, og du kan se dem her.
Tak for sidst min allerbedste nabo og engel, det kan du selv være ;-)