Håndkraft i Milano

foto: Danish Crafts

Om kun 2 dage går det løs, omkring 1500 km herfra.

Sig ordene Salone, Satellitti og Zona Tortona, og møbelmennesker får julelys i øjnene. Messen i Milano er lige rundt om hjørnet, og alene sidste år lagde  300.000 mennesker vejen forbi.

Nogen der også var på besøg, med stor succes, og som forhåbentlig gentager bedriften i år er Danish Crafts med udstillingen MINDCRAFT. Danish Crafts, er en selvstændig institution under Kulturministeriet,  hvis formål er at fremme kendskabet til dansk kunsthåndværk i ind- og udland. 

MINDCRAFT konceptet, der i år præsenteres for tredie gang  i Milano, og dets 12 nye eksperimenterende værker, stiller skarpt på brugen af nye materialer eller brugen af velkendte materialer i nye, uventede sammenhænge. Værkerne placerer sig i krydsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design, og udstillingen er iscenesat og curateret af arkitekt Karen Kjærgaard. 

De 12 designere og kunsthåndværkere er Bengtsson, Berglund, Borup, Flindt+Jerichau, Hammerstrøm, Hindsgavl, Ipsen, Krogh, Lerssi, Odgaard, Petersen and Salto+Sigsgaard.

Sweet Tip: Mine favoritter blandt de 12 værker er, – som altid Isabel Berglund og hendes strikkede skab, ‘Soft Structure’ sofaen af  min fabriks-kollega Ditte Hammerstrøm, Søren Ulrik Petersens Mobile, Margrethe Odgaards mega-folde-serviet og ikke mindst Louise Hindsgavls siddemøbel “the Pet”.

1 Comment

  • Anette siger:

    Tak for endnu engang at kaste ekstra viden af på dit top-inspirerende område. Er du mon i Milano, Laura?

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.