Kaspers nye klassiker

foto: Fritz Hansen

En anden der også er på vej til Milano, men som jeg var så heldig at møde inden, er Kasper Salto.

Han er møbelsnedker og industriel designer og manden bag Fritz Hansens spritnye stabelstol, der blev præsenteret for første gang på dansk jord i går.

Og damer,  gør plads i de små hjem! Det er efter min mening en ny klassiker vi her ser. Ret lille og urban, smal – i modellen uden arme – let, men med en luksuriøs fornemmelse. Materialet er nylon, ydersiden er blank, indersiden riflet, så du ikke glider. Benene er indfarvede stålben med buk de rigtige steder.


Jeg bliver altid dybt imponeret når man får indblik  i designprocessen bag. Den første tanke er mere end 2 år gammel, og det er kort tid for en stol.  I det  bærende element, profilen, eller the mirrorline, som Kasper Salto kalder den, er der gjort plads til kroppen, i neutral, active og passive poisition, deraf navnet  NAP.

Nyd de smukke billeder, skudt af Ditte Isager og stylet af Christine Rudolph.

SweetTip: Stolen rammer butikkerne i september, den fås i fire smukke farver, der er udarbejdet af Rikke Ladegaard. Der er en model med arm, og en uden + der findes en speciel polstret pude i forskellige materialer. Priserne starter ved 1.495 kr.

6 Comments

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.