LAURA
SCHEUER TRØSTRUP

har TheSweetSpot.dk til dig der elsker livsstil, hepper på godt design i øjenhøjde og ikke kan få nok af genveje til en funky hverdag. TheSweetSpot.dk er indretningstips, boligprodukter, shoppetricks og links der er så fabelagtige at vi må dele. Udover slikbutikken her, har jeg reFORM hvor jer er designer, boligstylist og personlig indretter. Læs mere om mig her…

MÅNEDENS SPONSOR

SweetGo # 4 – Meyer-Lavignes Vesterbro

25. juni 2010 // Sweetspot favorit, børn, design, steder

Så er vi tilbage i København

meyerLavigne3 194x194 SweetGo # 4   Meyer Lavignes Vesterbro- og i denne uge har vi besøg af hele 2 dejlige damer. Det kan være svært at huske hvem der er  Sabine og hvem der er Kristine. For de er en unit de to, og viser med al tydelighed at 1+1 giver meget mere end 2. De er keramikere, designere, stylister og nærmest artister med deres mutiltalentfulde finurlige univers. Tag godt i mod Meyer-Lavigne.

Hvor og hvordan bor I?
Vores værksted / tegnestue ligger i Kødbyen. Et råt, skønt og inspirerende sted tæt på alting. Vi deler lokaler med fotograf Johan Rosenmunthe, arkitekt Henrik Ingemann og møbelsnedker Lars Blørn la Place.

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
De bedste takeaway får man fra Bento sushi på Helgolandsgade. Super lækkert og meget autentisk. Forresten betyder Bento madpakke…og husk lige at prøv deres ginger beer, den er god.

Hvad er det mest romantiske spot?
Udenfor Planetariet ud mod søen er der skønt at sidde og spise en pizza, drikke kaffe eller bare kigge.

meyerLavigne5 392x392 SweetGo # 4   Meyer Lavignes VesterbroHvad er jeres  yndlingsbutikker?
Her på Vesterbro er der en masse små fine designbutikker. Gå en tur ned af Istedgade, plus sidegader og der er masser af små gode steder. Tullinsgade er også et rigtig godt bud. Super hyggeligt, man føler sig helt hensat til London eller Amsterdam. Istedgade Donn Ya Doll, Girlie Hurly. MaurOehlenschlægergade, Hansen og Jensen, boghandleren, priip og CanTullinsgade og selvfølgelig Verdens Mindste Kaffebar.

meyerLavigne1 392x392 SweetGo # 4   Meyer Lavignes VesterbroHvad er den sødeste gratis glæde i byen?
Her på Vesterbro kan du nøjes med at sætte dig ned på en bænk og se det brogede liv passerer forbi. Ellers er det skønt at putte ungerne i kassecyklen og så bare drive rundt i byen, cykle en tur ud på Christiania, Langelinie, Islandsbrygge og alle de andre smukke steder byen byder på.

Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor
Den bedste rute er vist den hvor nysgerrigheden styrer en hen.

Hvor drikker man den bedste kaffe?
Vi elsker at drikke vores morgenkaffe på Paté Paté. Super hyggeligt og inspirerende indrettet. Dette skønne sted ligger Slagterboderne 1 i Kødbyen.

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
Den ideelle dag skinner solen, det er fredag og vi holder lidt tidligere fri. De to timer skal tilbringes ved vandet, f.eks voldene på Christiania, Langelinie, Islandsbrygge eller ved Christianshavns kanal.

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
Parkerne i Kbh. er skønne og Ørstedsparken en af de smukkeste, med en god legeplads herligt tæt på Hacienda.

Hvad er jeres sweetspot?
Vi kalder det et weakspot, men man kan også kalde det et sweetspot. Kaffe og chokolade hver dag tak !

1000 tak til Meyer-Lavigne, som vi snart hører mere til…

God weekend derude!


«

»

INDSENDT AF Laura Scheuer Trøstrup

Læg kommentarer

LÆG EN KOMMENTAR

EMNER:

FÅ DE NYE INDLÆG

i mailboksen

som feed

bloglovin

SEND MIG EN MAIL

DISCLAIMER

Denne hjemmeside, blog og de tilhørende nyhedsbreve er min personlig web-log, og derfor udtryk for mine personlige holdninger, meninger og oplevelser. De skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger. Jeg kan ikke påtage mig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives. Jeg modtager – og omtaler ofte produkter, hvor jeg enten vederlagsfrit modtager en prøve/manuskript eller dummy, og jeg kan i visse tilfælde have modtaget honorar herfor. Materialet må kun hentes til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden mit samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt mig. theSweetpost.dk og mine leverandøre forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på siden. Alle billeder og illustrationer- og tekst er, medmindre andet er angivet, udarbejdet af mig personligt, og jeg har derfor copyright og rettigheder hertil. Ønsker du at viderelinke er du meget velkommen til det, men kun såfremt du angiver theSweetspot.dk som kilde og forfatter/fotograf. .