FormlandDESIGNAward 2010 – nomineringer
foto: Formland og Danish Crafts/jeppegudmundsen.com
I næste uge starter design- og brugskunstmessen Formland
- og til åbningningen uddeles vanen tro årets Formland Design Award. De 4 nominerede er netop blevet offentliggjort, og det er
- Steamtower fra Menu
- TREE Dobbeltkværn fra Nuance A/S
- Dugen Fold-Unfold fra HAY
- New Norm Hot & Cold fra Menu
Du kan læse mere her.
Flot med hele 2 nomineringer til Menu, hvoraf den ene er til den fremadstormende duo Norm. Men langt mere interessant er det i mine øjne, at der for en gangs skyld er hæder til et tekstilt produkt (fremfor det evige køkkengrej) – og sikke en “klud” Margrethe Odgaard der har begået.

Dugen FOLD-UNFOLD har et unikt udtryk med farvede mønstre, der ser ud som om, de flyder i pressefolderne. Dugen er skabt med digitaltryk og en reaktiv farve, som efterfølgende er blevet strøget i markante folder.
I 2009 blev FOLD-UNFOLD præmieret af Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg, og var en del af Crafts Collection CC13. Dugen måler 140 x 300 cm, og den vejledende udsalgspris er DKK 599.
Og – igen- godt spottet af HAY der har sat dugen i produktion, og lancerer den på netop Formland messen.









Ingen kommentarer