Sweet Go # 7 – Annamette Fuhrmann
Hurra – Fredag er gæsteblogger-dag og i dag er ingen undtagelse.
Gæsten er forfatter, radioværtinde, superMom, supersjaw, min superNabo mm og ikke mindst blogbestyrer her. Giv den op til vores allesammen Annamette Fuhrmann.
Hvor og hvordan bor du ?
I nybygget lejlighed ved Amager Fælled
Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
Jeg vil sige at Ørestaden skal til at oppe sig på det område, så ligenu sværger jeg til Christianshavn og Tino’s Pizza. Eller Letz Sushi.
Hvad er dit mest romantiske spot?
I en dyne ved aftenstid på vores altan med et glas hvidvin. Vi har udsigt over Amager Fælled og der er de mest sindsyge solnedgange. På den gode måde.
Hvad er den bedste cafe i weekenden – hvorfor?
The Royal Café. Tal om at gå ind i Shanes Verden – bare for voksne. Du SKAL tage derind, hvis du endnu ikke har været der. Om sommeren holder jeg også meget af Ingolfs Kaffebar. Tjek deres hjemmeside for arrangementer. Fx. kunne man for ikke længe siden opleve Mc Einar. Altså THE Mc Einar i pels, 80’er rap og lille hund. Uvurdérligt.
Hvad er din(e) yndlingsbutikker?
Nué på Gl. Kongevej er min all-time favorite. De er så skide gode til at mikes dyre og billigere mærker, at jeg altid bliver forført til at tænke at jeg da 100% fortjener for 7.000 kr. smykker og for 8.000 kr taske og for 10.000 kr. tøj. Enula 9 på Østerbro hænger også I mit klædeskab, og Tekinoktay i indre by er vidunderlig. Enhver kvinde bør have et sæt undertøj derindefra. Noget med pon-pon’er.
Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
Har jeg børnene med mig er det alle de gode legepladser der er rundt omkring I byen. Uden børn er det alle de gamle haver. Frederiksberg Have. Kongens Have. Botanisk Have og Classens Have på Østerbro.
Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor
Bliver aldrig træt af at cruise op og ned af Frederiksberg Allé.
Hvor drikker man den bedste kaffe?
Sweet Treat på Christianshavn er rangerer ret højt på mit kontoudtog kan jeg se. Men også min – næsten – nabo, Food shop 55 er flink til at dukke op på oversigten. Begge steder for deres gode gode kaffe.
Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
I biffen. Alene. Jeg elsker at gå i biografen alene. Popcorn og cola og mig I mørket – så kører det.
Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
Brunch på Madmanifesten på Amager. De er råvarenørder to the bone, børnevenlige og med indbygget legeområde til ungerne. Win-win.
Hvad er dit sweetspot?
Med næsen nede i mine børns nakke. Specielt min yngstes som stadig dufter af baby.
—
1000 tak til Annamette! Og hav en fed weekend.
Kig ind i næste uge hvor jeg viser dig alle nyhederne fra weekendens design- og brugskunstmesse Formland.









1 kommentar
1 Linn ,
Hvor er det nogle gode tips at få om København, specielt når jeg snart flytter derover. Tak!