SweetGiveaway # 2 – Lækkerier fra Munio
Uhhh – du sidder nok alleryderst på din stol og kan bare slet ikke vente på jeg afslører vinderne….
De kommer her og stort tillykke til
Mikkel Hyldebrandt – der har vundet en lysestage og Kristina Rasmussen – der har vundet en skål
send mig en mail, og jeg fikser at i får præmierne tilsendt.
1000 tak til Munio for de fede præmier – tjek deres webshop her.
—
SÅ er det allersidste chance!!
skynd dig at lægge en kommentar herunder og du deltager i lodtrækningen om de lækre Munio produkter.
*
Du kan stadig nå at være med!
Alt du skal gøre er at lægge en kommentar i det her indlæg, og så er du med i konkurrencen om de underskønne, megasmukke og misundelsesfremkaldende præmier fra Munio.
*
Foto: Munio
Der er så meget at fejre!
Masser af læsere, tæt på 300 indlæg, ligeså mange fans, og mini-fødselsdag med et halvt år på bagsmækken.
Og hurra hurra!! nu har 2 af TheSweetSpots læsere chancen for at vinde lækkerier fra månedens sponsor Munio.
Der er en skål og en lysesstage på højkant, begge designet af Helena Rohner. De findes i et væld af smukke træsorter, er håndlavede og så bløde at man bare må ae og fylde dem med smukke sager og allerkæreste skatte. Alle Munio produkter er produceret af FSC-certificeret træ fra Canopy WoodTM Code of Conduct.
Du kan se hele udvalget i den lækre bæredygtige kollektion i Munios nye webshop her.
SweetTip: Reglerne i konkurrencener enkle: Læg en kommentar om hvordan du – på en enkel og realistisk måde – har gjort noget bæredygtigt i den her uge. Konkurrencen løber fra i dag mandag den 3. august til tirsdag den 31. august kl 12, hvor jeg trækker lod, og finder 2 heldige vindere. Sweet luck!










20 kommentarer
1 Trine Kjær ,
Igår prøvede jeg at huske mig selv på at slukke lyset i de rum på arbejdet, hvor vi ikke opholdte os. Normalt brænder lyset jo over det hele, men hvis man ikke sidder i lokalet, kan man jo godt spare lidt på strømmen og dermed miljøet!
2 Marianne ,
Fylder affald i komposten flere gange dagligt…
3 Mona ,
Vi køber dagligt økologiske varer. Det var noget jeg skulle vænne mig til, da jeg flyttede sammen med kæresten (at være studerende, senere på dagpenge, hang ikke sammen med den økologiske, lidt dyrere, levestil), men jeg har nu vænnet mig til det, og foretrækker helt sikkert den økologiske variant fremfor de andre. Og så varmer det jo også samvittigheden.
4 Mikkel Hyldebrandt ,
I weekenden var jeg til bryllup i Amsterdam, hvor brudeparret udelukkende ønskede sig donationer til et center for for tidligt fødte børn i Nepal, hvor bruden skal arbejde frivilligt i to måneder, og hvor hun håber at kunne medbringe en ordentlig sum penge til centret. Og dermed blev mit gavebudget fordoblet set i lyset af, hvor lidt det fx kostede at brødføde centrets børn i et år, betale for uddannelsen af centrets personale eller hjælpe til vedligeholdelsen af bygningerne. Respekt for det bæredygtige bryllupsgave-koncept!
5 Suzette ,
Livet i en camper er jo på en måde ret bæredygtigt (i hvert fald nøjsomt). 100 l vand strækker pludselig langt, og der er ikke meget mad, der går til spilde. Lige til den gode samvittighed (hvis altså ikke vi brændte en masse diesel af på de østeuropæiske landeveje samtidig – nobody’s perfect)
6 Tine ,
Oprydning i kælderen! (Ja, indrømmet det har været et helsommer-projekt, der har taget lidt længere tid end den sidste uge). Alt er blevet endevendt og sorteret. Min datters gamle legetøj er på vej til en veninde, tøj er afleveret hos Røde Kors og bøger og boligtilbehør hos Kirkens Korshær. Resten er leveret på den lokale genbrugsplads, naturligvis sorteret: Papir, pap, glas, træ, stål osv. Dejligt med en ordentlig omgang omrydning med en god smag i munden.
7 Maria Lenskjold ,
Har spist en masse grøntsager i håb om at gøre mig selv lidt mere bæredygtig !
Ellers har jeg husket mine net, hver gang jeg var ude at handle, så jeg ikke skal købe poser. Valgt Fair Trade kaffen i Lokal Brugsen.
Tæller det mon, at jeg i stedet for at smide de overmodne bananer ud, brugte dem til bananmuffins ?
8 Mette Pilgård ,
Cykler på arbejde hver dag – og ned og handle så vidt det overhovedet er muligt! Det sparer brændstof samtidig med at man har det godt når man lige har rørt sig lidt, så det er jo 2 fluer med et smæk
9 anette ,
ER du gal, de er fine. Mig, mig, mig…jeg krydser alle fingre. kh A
10 kristina Rasmussen ,
Hej
Som altid laver Helena det flotteste design.
Jeg lader bilen stå om morgenen og går med min lille datter i stedet for – det er godt for miljøet, mig om min datter får dejlig kvatitetstid sammen, min datter får frisk luft og som en bonus får jeg motion.
Tak for en super blog
Med venlig hilsen Kristina
11 sidsel ,
Jeg cykler til alt der foregår indenfor rækkevidde.
Og så har jeg lige investeret i et ny lavenergi køleskab til sommerhuset – og så børster jeg tænder foran en lukket vandhane
Ønsker mig skålen – den er vildt smuk!
12 Anne ,
Sweet luck må gerne blæse i min retning.
Jeg pudser den bæredygtige glorie ved ikke at drømme om en tørretumbler…
13 Luise ,
Lever midt i min livdrøm af en gammel gård som vi ombygger efter oprindelige principper og metoder. Det betyder blandt andet at alt repareres frem for at blive kasseret eller udskiftet.
14 anette ,
Arrrghhh Laura, havde glemt at tilføje det med det bæredygtige. Please lad mig få lov at tilføje: Jeg ejer ikke en tørretumbler og har ikke gjort det i 9. år nu (så jeg nøjes ikke med at fortælle om en helt uge, men hele n.i. år. Håber det giver bonus i din vinderpulje). Kh A
15 anette ,
Hvem har vundet? Det er sikkert mig…helt sikkert mig. Big smile og happy weekend. A
16 Marianne ,
Ja – hvem har egentlig vundet?
17 anette ,
Ja, hvem har vundet…….NU skal vi nok stoppe med at stalke dig, Laura.
18 Laura Scheuer Trøstrup ,
Sweet one – beklager. Vi siger stort tilykke til Mikkel og Kristina. Bedre held i denne måned Ü
19 anette ,
Tillyyyyyyyykke til de to heldige. Mikkel bor så smukt, så gevinsten vil få et dejligt hjem!
20 Kristina ,
Tusind tusind tak Laura