SweetGo # 5 – Caroline Meldgaards Amager

Endelig fredag!

– og flere søde weekendguides og tips og trick til byen.

Idag har vi besøg af en særdeles entreprenant dame, der hver torsdag sender brev til 16.000 mødre, fædre og andre børnevenner. Hun er tidligere informationsarkitekt og projektleder og har siden 2007 været ordstyrer og kvinden bag siden alle Århus- og Københavnerforældre elsker www.børnibyen.dk.

Giv et varmt velkommen til Caroline Meldgaard.

Hvor og hvordan bor du?
Nyrenovet haveforeningshus 115m2 på Amager mellem DR Byen og Bella Center.

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften
Ikke på Amager…. Vi plejer at få leveret fra Stick’s and Sushi

Hvad er dit mest romantiske spot?
Siddende på kanten ved kanalen på Christians Havn med en flaske vin sammen med min mand.

Hvad er din(e) yndlingsbutikker?
Butikker er der ikke så mange af i den del af Amager hvor jeg bor. Min yndlingsbutik lige nu er Lubarol i Gothersgade hvor man får en meget personlig betjening

Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
En svømmetur i havnebadet

Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor?
At cykle over Bryggebroen hvor Tvillingesiloerne – i den helt rette skumringsbelysning – får et glow i en skinnende olie/ir-grøn farve. Det er svært at forklare men farven kombineret med den sælsomme bygning bliver på en gang både futuristisk og meget naturlig.

Hvor drikker man den bedste kaffe?
Risteriet i Studiestræde. Hvis jeg drikker kaffen på Amager er det hos Foodshop55 hvor kaffen også er rigtig god (men den stikker ikke Risteriets kaffe)

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
Her i sommermånederne ville jeg parkere mig selv med en roman og en smoothie i Kongens Have. Hvis det var køligt udenfor ville jeg ringe til Sofiebadet på Christians Havn for at høre om de holder åbent (det er aldrig til at vide) men hvis heldet var ude, ville jeg booke en hamam-massage og sænke mig en et karbad bagefter.

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
Dem har jeg mange af :) Mine personlige favoritter:
• Gratis filmklassikere i Cinemateket
• Dukketeater i Kongens Have (sommer)
• Brunch på Islands Brygge Kulturhus (der har en af de få cafeer i byen med virkelig god plads)
• Teater forestilling på Det Lille Teater (fantastisk med helt små børn)
• Børnejazz i Skuespilhuset.
• Et andet hit er, at finde en legeplads hvor der ligger en café lige ved siden af. Så kan der drikkes latte mens børnene leger. Her er nogle af de gode.

Hvad er dit sweetspot?
I min have med fingrene dybt nede i mulden


1000 tak til Caroline – og hav en forrygende weekend!

PS: Se pgså Carolines nye blog her

PPS: Kig ind på mandag her hvor du kan vinde et medlemsskab af  Børn i Byen og bogen Børnenes København.


Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

Dette site bruger Kismet til at reducere spam. Lær mere om hvordan dine kommentarer bliver håndteret.