SweetGo # 20 – Charli @ Charlis Blog

Hun kalder sig selv

for selvstændig-gøglerhippie-mor-til-4 – og en helt masse mere. Hun er et kærligt, kreativt og rummende væsen, som jeg nyder godt af som sidekammerat mm.

Tag godt i mod the Sweet Spot gæste-fredags-dame nr 20!! Smukke Charli aka Charline Skovgaard. Og når du har nydt hendes tips må du suse over og tjekke hendes blog her.

Hvor og hvordan, og med hvem bor du ?
Jeg bor alene med mine 4 unger i alderen 12-17 år.  Vi bor i en 4 værelses på på kvisten i hjertet af Vesterbro (på Torvet) med kig hele vejen ned i Kødbyen….solen stråler ind fra tidlig morgen og ender som det smukkeste lys over hustagene fra mit køkkenvindue.

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
Mother i Kødbyen

Hvad er dit mest romantiske spot?
Ude på isen på Søerne, når de er frosset til eller Paté Paté, for at nævne et sted der består i mere end 2 uger

Hvad er den bedste cafe i weekenden – hvorfor?
Granola på Værnedamsvej…stedet summer af liv og autensitet, men det er vildt svært at få plads.

Hvad er din(e) yndlingsbutikker?
Moshi Moshi i Tullinsgade, Økobest Vesterbrogade 64, Humac vesterbrogade 12

Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
At se på miniature byen over Kbh ved Bymuseet. Man kan kigge længe for at sammenligne med byen idag.

Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor
Ned af Istedgade til Carlsberg og tilbage igen på den anden side af gaden. Fordi mangfoldigheden i mennesker og typer ikke bliver større.

Hvor drikker man den bedste kaffe?
Kaffe i Istedgade 90

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
Cykle rundt og tage fotos, hvorsom helst på Vesterbro

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
Vi elsker at se på “lukkede” butiksvinduer…og få italiensk Gelato is hos Manolo og en chai på “Rakkerhunden” eller den café uden navn på Enghave Plads

Hvad er dit sweetspot?
Fiskebaren og bagefter Bakken. Og min lejlighed – her kommer mange forbi, spiser med og overnatter…mine venner kalder det Charli´s Hotel. Og som de siger så var jeg før, Hellerups hippie med nu er jeg Vesterbros yuppie ;-)

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.