GRID Living
Kender du GRID?
En let og luftig fætter til Montana-reolen, også designet af Peter Lassen.
Den kvadratiske kube er fremstillet i nylon og kan monteres med glas, spejlplader, hjul, polstrede kuber og ja – find selv på flere.
Og nu – endelig – kan du få fingre i systemet til din egen bolig. I sidste uge blev billeder og koncept nemlig lanceret til det nye GRID Living tiltag. Brug den som sofabord, opbevaring, entrémøbel, eller som her i en cool køkkenopstilling.
Det er ingen hemmelighed at jeg er svært begejstret for kuben, der i sin enkelhed kan gøre en helt svimmel. Det geniale er letheden og muligheden for at bygge tredimensionelt.
Jeg har bl.a. benyttet mig af GRID, da jeg designede Boligmagasinets udstilling af deres Design Award vindere. Og igen da jeg i efteråret designede Philips’ messestand på modemessen.
















1 kommentar
1 MonstersCircus ,
Det var da en super fed linie! Opbevaringen gir da uanede muligheden, fedt. Tak fordi du deler!