Formland går UP

Vil du med på messe?

Danmarks store design- og interiørmesse Formland har skiftet ham og navn. Nye haller, udstillere, opbygning og datoer er indholdet – og rammen hedder nu UP.

Et af mange nye initiativer er at lave et (limiteret) forbrugerpanel, og nu er The Sweet Spots læsere blevet særligt udvalgt og inviteret til at deltage i dette panel!

Forbrugerpanelet inviteres med VIP-treatment til UP i Herning på åbningsdagen lørdag den 2. februar 2013. Panelet skal være del af priskomitéen bag de UP-priser, som erstatter de traditionelle Formland-priser, og kan efter bedømmelsen bruge dagen på messen – og deltage i aftenens fest og prisoverrækkelse, hvis de har lyst.

Helle Schmidt Hansen der er projektchef bag UP forklarer:  ”UP Priserne skal række hele vejen ud til forbrugerne og afspejle forbrugernes krav til funktionalitet og design derfor skal forbrugerne naturligvis også indgå i priskomitéen.”

Har du fået lyst til at se messen i Herning i februar, blive VIP forkælet og samtidig være i opløbet om at blive design-dommer skal du maile direkte til messen på mailadressen consumer@up.mch.dk

Du skal skrive ”The Sweet Spot / forbrugerpanel” i emnefeltet og oplyse navn, adresse, mail, telefon, alder, ynglings design item og favorit butik.

Det er naturligvis en forudsætning at du kan deltage på messen på åbningsdagen lørdag den 2. februar. Der bliver foretaget en udvælgelse, ikke alle der mailer kommer med i panelet.

 

*sponseret indlæg


1 Comment

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.