Havemøbler fra Jysk – Test


Stor var lykken
da vi  for et par uger siden sparkede døde mus og blade væk fra dørmåtten og slog døren op til endnu en sæson på Bakkevejen.

Vores elskede sommerhus havde overlevet vinteren, og efter den obligatoriske mugen ud, stod den på kaffe på trappen og alt er godt igen. Spændingen var lidt større den her gang, for udover muldvarpskud, havde vi også fået besøg af en ny omgang havemøbler.

Altså det var jo ikke nogen hemmelighed, de stod og ventede på os, for vi havde forinden været en tur i Jysk, og at vælge et sæt til test. Butikken er … ikke nogen æstetisk nydelse og ja det er ret skrækkeligt. Men betjeningen var top, og når man skiller modellerne (sættene) ad og mikser tingene på en ny måde, kan der opstå noget ganske fint, til priser der er meget rimelige.

Valget faldt på et stort bord, modellen Livorno. Af en eller anden mærkelig grund, er haveborde tit 3 cm for høje, men det her gik fint an, og størrelsen er god til mange gæster. Den vedligeholdelsesfrie top er fjong, når vi nu ikke lige gider bruge tid på det, i de sparsomme weekender.

At finde en fed stol, var en sværere udfordring. Jeg ville ha en stol, som var komfortabel, og så uden hynder, da der meget let går camping i den  historie. Vi valgte Udinese, som med sin næste sort farve, runde linjer, flettede ben og ret fint design, gav et godt modspil det det stramme bord. 

Hittet i pakken var de 4 lammeskind, der allerede var flittigt i brug i den ret kolde forårssol, og som bliver et hit til sommernætterne, sammen med lanternerne og gigapotten, der er sjov til fodbad, øl eller hortensia .

Vi stylede sættet med hæklede tæpper, de hjemmesyede puder og fejrede det hele med plusplus-muffins. Test bestået. Kom an sommer!

2 Comments

  • ellen siger:

    Det ser fint ud. Glaeder mig til at hore hvordan det fungerer til sommer – naar der er mere sol og varme fra solen. Gaetter paa at du nok er nodt til at have saettet staaende i skygge eller have dug paa bordet og klaede paa stolene…
    E

  • Hej Ellen
    Ja, du har pointe, med at det meget sorte kan blive varmt. Sjovt nok kan jeg ikke huske hvordan det er at svede! Foråret er længe undervejs, og hver lille solstråle suger vi til os, mens vi sidder under tæppet. Sweets/ Laura

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

Dette site bruger Kismet til at reducere spam. Lær mere om hvordan dine kommentarer bliver håndteret.