Sweet ´14

happyNewYear2014_theSweetSpot

Vær velkommen – og et fint farvel

Efter en virkelig tiltrængt offline pause, klør det i tasterne igen. Og dagen i dag, er som skabt til resume og udkig.

Jeg fejrede min runde fødselsdag, med det jeg ikke troede var muligt, nemlig at opfylde et stort ønske om familieforøgelse. Det er stadig helt uvirkeligt og fantastisk meget snart, at skulle byde lillebror velkommen til verden. Og for at toppe de store familieændringer, gav vi efter for en årelang drøm om igen at få brosten under fødderne, og kan nu se fyrværkeriet fra Tivoli fra vores 4 uger gamle adresse.

Fagligt nød jeg rammerne i mit fine Loft03 kontor, med gode kollegaer og ugentlige nye udfordringer fra kunder og blogsamarbejder. Formidling af events, designere og gode budskaber gav mig en daglig glæde og forundring over hvor tilfredsstillende et arbejdsliv kan skrues sammen.

Jeg nød også fordybelsen i store meningsfyldte indretingsopgaver og det søde kick af fotostylinger, hvor teamet kører godt.

Min søde pige blev 5, og er så stor og klar til livet, på sin egen skønne og Ellas’ke måde. Sammen med hende og min elskede K nød jeg byen, og landet og rejser til Thailand, Berlin og Mallorca. De to er min base, der hver dag ruster mig til at gå ud og erobre verden.

Det næste år bliver – på alle måder – nyt; en jongleren mellem babyduft og arbejdsfristelser, nye rutiner og rammer. Jeg glæder mig til det hele, og tror jeg er klar, eller blir det.

Tak og mere tak, fordi du læser med og giver tilbage. At skrive en blog, giver kun mening fordi du er i den anden ende. Tak for mails og kommentarer og engagement.

Søde ønsker og tanker til Jer alle. Solen skinner for første gang længe i dag. 2014 titter frem og jeg vil ønske dig en smuk aften og et meningsfyldt 2014.

Var ´13 sweet for dig?

Kærlig hilsen
Laura

  1. #1 31. december 2013 14:51 af Dorte / by.bak interior & lifestyle

    Kære Laura.
    DET var dejlig læsning og hvor ønsker jeg jer alle et herligt 2014. Det bliver med garanti det bedste (og måske også hårdeste, eller nej, det tror jeg faktisk ikke, for I har jo været baby-livet igennem, så helt uforberedt er man jo ikke). Rigtig godt nytår :-)

    Kh. Dorte Bak

  2. #2 31. december 2013 16:02 af Ida

    Det lyder som et hæsblæsende men meget, meget dejligt år. Ikke mindst i form af lillebrors tilblivelse! Ligesom dig bliver højdepunktet i mit 2014 helt sikkert også moderskabet, omend for første gang. Glæder mig til at følge dig på sidelinjen og ikke mindst fortsat besøge din dejlige blog og blive opdateret på boligfronten!
    Venter i øvrigt meget, meget spændt på vinderen af den smukke stol fra &tradition…!
    Godt nytår Laura.

  3. #3 31. december 2013 20:57 af Kristina sørensen

    Godt nytår til dig – det er en fryd for øjet at følge din blog :)

  4. #4 2. januar 2014 21:41 af Mette

    Sikke et begivenhedsrigt år I har haft! Og det bliver da så dejligt for dig med brosten og ny central adresse, når du skal ud og trille med barnevognen :) Skal du holde barsel?

    Kh Mette

  5. #5 3. januar 2014 15:03 af Anja Vind

    Åhh Laura hvor lyder 2013 til at have været helt perfekt for dig og dine. Er sikker på 2014 bliver alt du drømmer om. Jeg er stolt over at få lov at tage arven op fra dig som blogger på Formland senere på ugen! Du er jo go! :-)

    Kh, Anja

  6. #6 4. januar 2014 12:30 af Laura Scheuer Trøstrup

    Tak, Anja. Er sikker på du får lavet et super Galleryområde på Formland UPgraded.

  7. #7 4. januar 2014 12:31 af Laura Scheuer Trøstrup

    Ja, Mette. Vi tog lige en omvendt med hus først, og lejlighed nu. Nyder hvert minut her på 5. ;-) Bloggen holder ikke barsel, men jeg skruer selvfølgelig ned for styling og indretning, så godt det er muligt. Skal prøve at nyde babytiden bedre end sidst…

  8. #8 4. januar 2014 12:32 af Laura Scheuer Trøstrup

    Tak, Kristina. Håber du kom godt ind i det nye år.

  9. #9 4. januar 2014 12:34 af Laura Scheuer Trøstrup

    Hej Ida. Beklager ventetiden, og det blev jo desværre ikke dig der vandt stolen. Men så har du jo andre søde ting i vente. Glæder mig til at høre og se Jeres guldklump. Sikker på det bliver lykken for Jer. Godt nytår. Sweets

  10. #10 4. januar 2014 12:35 af Laura Scheuer Trøstrup

    Hej Dorte. Tak for din søde hilsen. Ja, er jo ret spændt på om jeg kan huske det hele. Men mon ikke mange ting sidder i kroppen og hænderne stadig. Hvis ikke må vi ta det som det kommer. Vi ses i 2300. Godt nytår <3

Skriv din kommentar

Din email vises ikke offentligt

Har du også læst?