Man siger håbet er lysegrønt, og er det ikke præcist hvad vi har brug for, på sådan en gennemgrå dag? Derfor har jeg gennemtravet indbakken og fundet en håndfuld lækre nyheder der kan forsøde den her monokrome gennemblæste mandag.
Øverst smuk trolley fra Gubi, der lancerer 4 nye styles i serien, designet af Mategot.
I den – gætter jeg – mere prisvenlige afdeling, får IKEA nok godt held med den nye hylde Botkyrka, der lanceres i februar i mørkegrå, hvid eller gul. Pris 199 kr. Hver hylde kan bære 7 kg.
Muutos nye lysestage Float, 6 farver, støbt aluminium, 249 kr. Designet af Andersen og Voll.
Også smukt nyt fra Design Nation og dygtige Christina Liljenberg Halstrøm, der med bakken Tray, formår at forny den genre. Bakken i pulverlakeret stål med indsat træhank, kan nemlig vendes og bruges som lap-topbakke.
Og slutteligt smuk ny version af We Do Woods Bookcase Midi, der nu kommer i nye farver.
*
Sød mandag derud. Drik en masse kaffe, og glæd dig til sofa og dynetid i aften. Dagens længde er tiltaget med 55 minutter.
Sweets/ Laura
Lækre nyheder!
Ikeas hylde bliver helt sikkert en storsællert, den ser lovende ud.
Og Muutos lysestage er jeg altså ret vild med, den vil være fin med lidt kogler eller lign. til jul!
Hvor er den smukke kop fra?