Nyt fra House Doctor – perfect imperfections

housedoctor_M14_4a

Er det ok, jeg ikke rigtig kan finde ud af hvad jeg synes?
For det er jo megapænt, som i lækkert. Rodet på den rigtige måde. Mikset fint, næsten som i et rigtigt hjem. Jeps, der er nemlig kommet nyt katalog og kollektion fra House Doctor. 

housedoctor_M14_13a

Der er masser af møbler, fede lamper, chunky vaser. Gode farver, og de hotteste materialer.

housedoctor_M14_28a

Stolen her er særlig charmerende, spinkel og i en skøn farve.

housedoctor_M14_64a

Hvem der havde sådan et køkken, og en fin tremmestol.

housedoctor_M14_91a

For trods rigtigheden – og den meget store kommercielle appeal, bliver jeg ikke rigtig ramt. Er det for glat, lidt ens og ligner noget vi har set før? Jeg har svært ved at se hvilket brand det er fra. Skal klart  kigge mere i kataloget, og finde favoritter, for jeg kan spotte en masse fint. Er det bare mig der er hedebølgeramt?

Hvad synes du?  (Pyhh, det er også varmt ‘va )

9 Comments

  • Anette siger:

    Synes vi har set det hele før. Men vi bliver også et mere og mere kræsent publikum, fordi vi dagligt – online – bombarderes med design, interiør mm.
    Tænker at alle som ikke er online konstant (og de findes vel stadig?!), vil synes, at det er smukt og nytænkende. :-)
    Kan du læse, at jeg øver mig i målgruppe frem for altid at tænke, at “alle” tænker som jeg! ;-)

  • Rikke siger:

    Jeg synes umiddelbart det er lidt kedeligt og ikke så nytænkende. Mangler kant.

  • Trine siger:

    Desværre, som så ofte før, alt for forudsigeligt og alt for meget kopi(Se bare standerlampen på billede 2 og tjek så denne fra Gubi: http://gubi.dk/en/products/lighting/floor-lamps/graeshoppa/gm-1/grossman-graeshoppa-floor-lamp_005-01101/ )

    Generelt er lige netop ovenstående et stort problem, alle(næsten) laver det samme, meget få tør skille sig ud!
    Men hey, faktisk er det befriende med en blogger der tager bladet for munden og ikke blot jubler over alt hun ser – så tak!

  • Anja Vind siger:

    Jeg synes faktisk det er rigtig rigtig pænt! Nej, bevares ikke nytænkende og nyskabende, men sådan et brand er House Doctor heller ikke og derfor forventer jeg det ikke når jeg åbner kataloget.

    Jeg har fundet mange ting der passer perfekt hjem til mig!

  • Hej Anja. Fedt at du har fundet inspiration! Og som jeg skriver, så er der mange fede ting i kollektionen. Det jeg opponerer mod er ens-heden. At der er så mange der render efter det samme look: New Yorker look, med fliser, sprossede vinduer og lidt mixede vaser. Jeg ville elske, hvis high street firmaerne tænkte lidt ud af boksen og blev mere design (fremfor indkøbs-) drevne. Som en så stor spiller i markedet, må der være midler til at lave en lille designkollektion af en ung designer, style i nogle personlige rammer, lade kunderne have indflydelse, lave en popup sjop kurateret af en blogger – kig på high street modebranchen. Der er nogle sjove tiltag. Og House Doctor har jo vist vejen med deres helt fantastiske pop-up restauranter på Formland, så de har om nogen evnerne.

  • Hej Trine. Åh ja. Kopisnakken er stor og kompleks. Jeg synes ikke House Doctor er de værste. Der er andre af deres kollegaer, som jeg konsekvent ikke omtaler på bloggen og i de magasiner jeg skriver i. Men gu er det trist at der ikke er rum og tid og mod til at kigge op fra kopimaskinen, og tænke at et produkt kunne gøres anderledes. Der er mange sager i branchen (ikke kun HC), hvor vi nærmer os det direkte usmagelige. Det næsten komiske opstår når high street mærkerne kopierer hinanden… Men fedt du bakker op, det er også en svær balance for mig at navigere i.

  • Hej Anette. Jeps. Det er en hårfin balance om ikke at blive kynisk, og stadig bevare begejstringen over nyheder, som jo er vores brændstof. Og varmen gjorde mig måske til en gammel sur dame… Sweets/ Laura

  • Hej Rikke. Jeg har virkelig tænkt over hvorfor vi synes det. Og tror meget det handler om rammerne, for produkterne er faktisk ret så fine, når du bladrer i kataloget. Jeg tror vi savner rod, og hjemlighed. Måske det er på tide at rykke fra fotostudiet til en mere skramlet location. Sweets/ Laura

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.