Efterårets vægfarver

Trænger du til nytnytnyt, og er helt tør i halsen af kedsomhed når du kigger dig omkring derhjemme. Ja, så er der næsten ikke nogen nemmere genvej end at male.

En farve på væg er hot og gør så godt. Det forandrer stemning, lysindfald og er en fed baggrund for dine små kunstværker. Det er meganemt og pist væk er det kedelige. Vi tager en rundtur hos malerproducenterne, kig med her.

Dyrup_06_137

Det er ikke nogen hemmelighed at farvene kommer! Vi har taget tilløb med de grå et par år, og nu tager det fart. Hos Dyrup præsenterede de forleden årets internationale farve for 2015. “Vandfald” er navnet, og den er vildt blå. Som i græske vinduer og biler til drenge. Jeg var ikke vild med den, synes den rammer ved siden af den underspillede stil vi kører i norden, og er alt for hård til vores lys. Spændende om den vokser på os?

Efterårets trends siger subtile, underspillede grumsede, mørke nuancer og det er fanget så fint i Sadolins Top7, stylet af Tant Johanna. Skalaen bevæger sig fra en varm gråskala via lilla nuancer til sodede farver.

_

Showroom 2014-15 picture 2 40577

I 2015 er året, hvor det danske sofa-firma Eilersen  kan fejre sit 120-års jubilæum. I den anledning har Flüggers farvearkitekt Anne Christensen og Eilersen gået sammen om at skabe tre nye vægfarver der understøtter tekstilerne i møblerne og skaber et rum i harmoni

Resultatet blev Como, Antwerpen og Genève. Køb farveprøverne her

bg_willow_blue_510663_02

Ved en smuk event forleden løftede Flügger sløret for de nye dessiner i deres samarbejde med Helene Blanche. Botanic Garden består af syv mønstre med poetisk, botanik og florale motiver.

SweetTip:
Mal én væg, den du ser når du er gået ind i et rum
Mal helt til kant. Det var i 90erne vi havde 10 cm hvidt
Forbered væg m tape op den første aften og mal 2 gange den næste.

Hvad er dine male-planer? Skal der farve på væggen?

 

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

Dette site bruger Kismet til at reducere spam. Lær mere om hvordan dine kommentarer bliver håndteret.