Julegæst: Anette fra Beautyspace.dk

Som en ny – måske blivende tradition, har jeg inviteret en række gode blog-venner på besøg i december. Her taler vi om jul, gaver og traditioner.

Hun har virkelig blød hud, og en dejlig skarp pen. Begge dele deler hun så dejligt ud af, både i Børsen, Go’ Morgen Danmark og selvfølgelig i hendes store lækre skønhedunivers Beautyspace.dk. Jeg er som altid glad for at byde velkommen til Anette.

Hvad betyder jul og december for dig?
“Den betyder bl.a.,  at vi som familie er samlet hver aften omkring julekalenderen på DR1 – og det med samlingspunkter er en udfordring jo større børnene bliver. Jeg er vild med mørket og kulden og lige præcis i december er det okay at forvandle sig til lidt af en stueplante omgivet af pejs, familie og glögg.”

Hvilke ting står på din ønskeseddel?
Ansigtsmassage hos Sahar, der med healende hænder styrer Avedas spa hos Palma i København.
Summerbirds marcipanbrød. Fordi de smager himmelsk og fordi mandler sammen med den mørkeste chokolade næsten forvandler sig til en frugt. Næsten.
Tromborgs nye fodcreme med høj ahh-faktor.
Rudolph Cares bløde Body Balm i den store, nye queen size.
Blå krus (jeg har aldrig før samlet på stel, men jeg elsker – sikkert som den sidste i landet – tingene fra Royal Copenhagen, og især de her nye krus.

Jeg er vild med mørket og kulden 

_

 

sweet Xmas Anette Beautyspace

Har du noget du bare skal gøre for at komme i julestemning?
“Jeg har lys på mit skrivebord hele december – og i fornemt selskab med sådan en lille Chanelsk glaskugle, hvor det sner indeni, hvis man ryster den. Og så er der de obligatoriske ting som advents- og kalenderlys. Ellers er min pyntetrang nok det andre vil kalde minimalistisk med et pænt ord.”

Hvad er dit bedste ”kom i stemning i en fart-tip”?
Jeg elsker at lave julet housewarming-stemning med te (enten lakridste eller T-Towns jule-te), en rumduft som også min mand tåler, fleecetæpper og lys – masser af flammende lys. Men jeg kommer også i stemning ved at huske at trække vejret i bund. Her hjælper bøger, men også den time out, som en afslappende hovedsbunds- og ansigtsbehandling/massage giver. Hvis ens penge er afsat til anden side, så få en aftale med veninden, kæresten eller naboen. Alle kan lære det.

*

Tak til Anette. God jul og sød december til hende og hendes familie.

PS: Anette deler gavmildt ud af de lækreste jule-lækkerier på hendes blog her. Og mangler du et ønske, er hendes bog her, måske et bud.

 

 

1 Comment

  • Jeg er også en vinterelsker og at der også er en julefest indblandet er kun ekstra hyggeligt. Men jeg nyder altså muligheden for gå lidt i hygge-hi indendørs, hvor der skal hygges med varme drikke og spises lidt god guf og så skal frem for alt tændes stearinlys an mas!! Det er virkelig en rigtig god anledning og undskyldning for hygge om hinanden, og det elsker jeg!! fortsat god december!!

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.