10 Sweet Picks from Ambiente 2015

Tæt på 5.000 udstillere,

– fra næsten 100 lande og næsten 150.000 besøgende samlet i hallerne, kan gøre en lille str. 37 træt på forhånd, men Ambiente messen i Frankfurt var uopdaget land, så jeg forlod søndag et svært bevæbnet Kastrup, med en klump i halsen for at drage til dimse- og designland.

Det føles uvirkeligt og ikke altid vigtigt, men er det sted jeg bedst kan bidrage til det smukke gode liv: at formidle design med mening, upcoming talenter og originale nyheder.

Jeg er ellers ved at være dér, fyldt op til randen af indtryk, nyheder og snak med søde mennesker i den her branche, som jeg (næsten) aldrig får nok af. Så hvorfor tage til den 4. messe på en måned?

– Fordi jeg håber at finde det andet! De internationale produkter og brands derude, der kan supplere ALT det (smukke, lækre, over-priviligerede, gode) danske design, som fylder snart hver eneste interiørbutik man går ind i, hvad enten det er i Berlin eller Herning. Hvis ikke vi ser det, kan vi ikke efterspørge det som forbruger, og så bliver alting ens-ens-ens.

Derfor går jeg i disse dage  Ambiente messen rundt efter nyheder og sweetspots. Hæng på.

IMG_3009

Dagens absolutte højdepunkt var Umbra Shift, der med16 udvalgte designs, præsenterede et meget nutidigt urbant udtryk med etniske detaljer. XXX

IMG_3073

Fest Amsterdam var et andet brand jeg meget gerne så i danske butikker. Et bredt sortiment, med hovedvægt på tekstile accesory i fine kulører og afvekslende materialer, bl.a. gode quiltede puder. Hold øje med dem.

IMG_3104

Bulbo et et italiensk plante-lys-system, der med gennemtænkt design, og skøn styling og iscenesættelse, kommer interessen for urban farming fint i møde.

IMG_2992

Der er over 90 danske firmaer på udstillerlisten, og med er også Korridor, der i 12. time havde nået at få den her charmerende skammel færdig. Sædet er strikket af Stine Leth , men er det for sjovt for enden, kan du nøjes med en grå ulden version.

Ambiente messen rundt efter nyheder og sweetspots

_

IMG_3030

Hollandske Fairtrade, der desværre aldrig rigtigt har fået kommercielt afsæt i Danmark viste virkeligt smukke lamper og skamler, blandt mange andre fine sager.

IMG_3026

I den virkelige petit’e afdeling måtte jeg pille ved de mange japanske designs, og kunne slet ikke stå for til-og-fra kortene her. En lillebitte simpel idé i taktile materialer, men super inspirerende til projekter fremover.

IMG_3100

Et uretfærdigt dårligt billede, af et charmerende dygtigt design, begået af i Berlin-bosatte, danske Gry Bjørge. Møblet Infini består af 9 dele, der i sin fulde længde måler 5 m – find selv på flere opstillinger. #welike

IMG_3068

Rasende lækre kæmpe chopping/moodboads i lækre farver, hang side om side med kulørte læder forklæder hos Deutch Deluxes. Louisiana, tag noter.

IMG_3053

Hos Raumgestalt faldt jeg for plantepressen, der må være årets #urbanjunglebloggers accesory! Fås i Danmark her.

IMG_3046

Design Letters får på bedste vis, max ud af deres dogme, bogstaverne, fint understøttet af &Friends kollektionen, der er udvidet bl.a. med de her pænepæne bakker. Også malebogen, bogstavkortene og vægholderen til bogstavkopperne skal på ønskesedlen.

Stay tuned…

2 Comments

  • Mathilde siger:

    Hej Laura.
    Super fint indlæg. Det er så dejligt også med noget andet end de (fine) danske mærker, vi kender så godt.
    Dit link til de japanske kort virker desværre ikke. Jeg er vild med japansk design, der som oftest er simpelt og elegant. Derfor er jeg også interesseret i linket:-)
    Mvh Mathilde

  • Hej Mathilde. Tak for de søde ord. Dejligt at du deler japan-fixet med mig. Linket skulle virke nu.
    Sweets/ Laura

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.