ENSŌ – nyt service fra aida

Service er en alvorlig sag

– ikke at jeg skal giftes, eller samle på et et helt nyt stel. Men derfor er jeg for evigt søgende og på jagt efter den gode skål, den hyggelige kop, den perfekte tallerken.

Stor var min nysgerrighed derfor da jeg på Ambiente messen mødte arkitekt Michael Sebber Colfelt fra arkitekthuset C.F. Møller.

Han fortalte meget spændende, om hvordan samarbejdet med aida om udviklingen af det helt nyt stel, ENSŌ havde foregået,  og hvilke overvejelser de havde haft undervejs. Vi talte om dobbeltcirkler, faner og hvor højt man turde stable en stak porcelæn før det bliver det muntre køkken.

Jeg har nu i en uges tid haft stellet til test og ja, det kan stables ret højt! Hvilket er mega smart når man som vi, har latterligt lidt skabsplads.

Tallerkenerne er karakterisk flade, dvs med en næsten usynlig fane. Jeg kunne nok savne mere kant her. Til gængæld gøre en lille gribekant at de er gode at tage ved. De kan også bruges som låg til skålen.

Den dybe tallerken er skøn. Dyb, rund, god. Så stor at man skal passe på ikke at spise for meget, men god også til at servere fra. Æggebægeret er helt skrabet og skønt og kan også bruges som låg til kopperne.

dobbeltcirkler, faner og en høj stak porcelæn

_

Krus og de to kopper er alle gode i hånden med en hank der er til at få ved. Man skal vende sig noget til den smalle åbning, der dog holder godt på varmen.

I mellemkoppen kan der præcis være en Lungo Nespresso med en sjat mælk, men det bliver lidt jysk kaffebord over følelsen, og ingen af modellerne bliver mine yndlinge.

Jeg er ret vild med skålens design, både til morgenmad og salater. Dog er det helt håbløst at få plads til den i opvaskeren, og det er bare ikke uvæsentligt.

Summa summarum; Mange fine, velfungerende dele, flot design, hvor kopper og flade tallerkner er det svage led. Skåle og dybe tallerkner fungerer så fint, at jeg kunne finde på at købe dem seperat og supplere med.

Velbekomme :-) og hav en smuk weekend.
Sweets/ Laura

Indlægget er blevet til i samarbejde med Aida, alle billeder og holdninger er mine egne. Tak til mine sponsorer, der gør det muligt at udvikle orginalt content. 

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

Dette site bruger Kismet til at reducere spam. Lær mere om hvordan dine kommentarer bliver håndteret.