Handvärk – ny møbelkollektion af Emil Thorup

Velkommen tilbage på bloggen!

Er i stadig derude? Gør klar til et forrygende efterår, for hold nu op hvor det vælter ind af brevsprækken med nyheder, jeg slet ikke kan vente med at dele med Jer.

Og ja, jeg var lige en tur i ferieland, og havnede det der sted hvor Wifi bare var for fuldstændigt umuligt, og tiden var for knap, og det var 36 grader, og jeg holdt ferie og det var skønt. Og nu er jeg her igen, og der er ingen – hverken dig eller mig eller bloggen der har taget skade af at ikke at få mine daglige updates. Og nu er jeg klar, og vi starter med en ret så lækker og eksklusiv nyhed!

Daybed-09_large

Emil Thorup, der udover at være Tv-vært, har i en årrække drømt om at designe sin egen møbelkollektion, og nu – i dag er det så en realitet. Handvärk er i luften. Stort tillykke med det!

Emils afsæt har været at skabe en kollektion, der med et nordisk/skandinavisk udtryk tog udgangspunkt i nogle andre materialer end de gængse uld- og trækvaliteter vi normalt omgiver os med. Valget er faldet på marmor, i en række borde og eksklusivt anilinlæder, der ses på daybeds og kommende styles.

Signaturmøblet, daybedden er ramt plet. Den næsten svævende madras med et indbydende blødt indtryk og fine messingdetaljer er min klare favorit. Den fås i to varianter med startpris på lige under 18 tusind kr.

Desk-08_large

Skrivebordet,  der også vil nå manges hjerter og funktionsbehov for en arbejdsplads i stuen, fås i 4 marmortyper og to benvarianter. Målet 61 x 181 gør det velegnet til skrivebord. Krydset under kan dog flyttes, så det kan bruges som et smalt spisebord.

Dining-Table-230-14_large

I kollektionen finder du også et spisebord, der med sin vægt på 86 kg er et vægtigt indlæg i spisestuen, uden dog at blive tung at se på af den grund.

High-Table-11_large

Sidebordet er er en af mine møbelfavoritter, både i de nybyggede, vindueskarmsløse hjem, bag en sofa til bøger, lamper og som her til planter.

Jeg er begejstret over det vægtige, det gedigne og det modige i at springe ud i en så forholdvis stor kollektion. Jeg er vild med materialernes (u)danskhed og jeg glæder mig til at følge Handvärk fremover. Jeg spår kollektionen godt salg og masser af hypet PR. Hurra for det.

Alle møbler forhandles eksklusivt i Illums Bolighus og på Handvärk her.

SweetTip: Hvis du følger Emil Thorup, vil du vide at han er en driftig design-herre, der bla. netop har færdiggjort et imponerede byggeprojekt, med sommerhuset her. Derudover er han også gæstedesigner for Sofakompagniet med denne nye model.

vægtig, gedigen, modige og dejlig udansk

Der er ingen kommentarer.

Skriv din kommentar

Din email vises ikke offentligt

Har du også læst?