Immigrant & Fabulous

Undskyld jeg forstyrrer fredagshyggen,

– men hvor kan man råbe “Nu er det nok”? For jeg er der, grænsen er overskredet for længst; Jeg er så vred, harm og ked af det!

1-2015-08-15 11.09.03

De er søstre. Charmerende, underfundige, søde, givende, rasende kreative og dygtige. De har en tragisk og gribende historie, som de har gjort til deres drive og power.

Deres talent er uomtvisteligt og jeg er vild med deres subtile form og underspillede stil. Navnet er Hamide, som samtidig er navnet på tyrkisk fødte Şeyda og Sedas mor, der er døde i 2013 og er begravet i Danmark.

Søstrene har været i Danmark i 6 år. De har gennemført alle krav, kurser og hvad har vi for at ansøge om dansk statsborgerskab. Deres brand er et anerkendt, upcoming navn, og de arbejder hårdt for at slå igennem.

We are being deported

1-2015-08-15 11.09.34

Forleden stod jeg på messen i København og fik beskeden; “We are being deported”. Ord, der sender mig på afgrundsdyb rutchetur, lugter af angst og lejre. Og stinker af et Danmark, der er gået for vidt!!

Hvad sker der her? Resourcestærke unge kvinder med hjerte og talent, der har en virksonhed, betaler skat, bidrager positivt og kreativ til det Danske samfund. Som siger ud, væk og nej tak.

Jeg er dybt berørt! Jeg må, skal og vil derfor bruge mine kanaler for at protestere. Hvad er det for et system, der er så selvfedt at det ikke kan se ressourcer, men kun problemer, udgifter og ja, hvad?

Kære venner, kollergaer og jer, mine søde læsere. Hjælp mig med at sprede budskabet. Lad os protestere over den uretfærdighed der rammer Şeyda og Seda, og de mange andre udvisningtruede unge. Vi har fået nok!

Du kan hjælpe Hamide ved at deltage i deres kampagne “Immigrant & Fabulous” på Facebook her. De samler penge ind til deres advokat ved at sælge kollektionen her. Spred meget gerne!

1000 tak for ordet. Tænk hvis vi ikke fik lov …

 

 

Der er ingen kommentarer.

Skriv din kommentar

Din email vises ikke offentligt

Har du også læst?