Bered dig på en visuel flodbølge og læg godt mærke til navnet
– Cecilie Elisabeth Rudolph. Med en yndefuld selvtillid gør hun klar til at erobre den danske tekstilscene, efter endt uddannelse i London.
alle fotos: Per Krogh
Hendes afgangsprojekt fra BA i Textile Design fra Central Saint Martins har rejst verden rundt og modtaget priser. Nu er hun på dansk grund, 28 år gammel og sitrende klar.
Jeg mødte hende, eksklusivt for bloggen, forleden til en snak om mælkebøtter, maskinskrevne breve og design vs. kunst.
Hun har på det nærmeste indtaget forældrenes smukke lejlighed og både sat fotograf-kæresten og klassekammeraten fra London på overarbejde for at nå at blive færdig til torsdag. Dagen hvor hendes første danske udstilling og installation “Samværket”, der er blevet til i samarbejde med Georg Jensen Damask åbner.
Trods presset fortæller hun detaljeret om endnu ikke færdige elementer af udstillingen som hun også lige skal nå. Og fortæller er nok i virkeligheden det begreb hun helst vil associeres med: “Jeg er designer – selvom mange kalder mine pieces for kunst. Jeg er hands-on, elsker at arbejde projekt baseret og ville have svært ved at trives med et computerjob som fastansat i en virksomhed”.
_
“Det er facinationen af materialet der driver mig. Jeg vil undersøge alle muligheder, og samtidig opbygge et univers – fortælle en historie”
Det var en skæbnens tilfældighed, der skabte kontakten til Georg Jensen Damask, den dag de på Instagram efterlyste bud på hvad de skulle bruge de over 200 indsamlede “Mælkebøtte” duge til, fra kampagnen “En dug for en dug”.
Og nu, om ganske kort tid står hun så klar til at præsentere sit bud – eller rettere mange bud på hvad dugen kunne og kan. “Det har været med stor ærefrygt og ydmyghed jeg har gransket og bearbejdet dugene, designet i 1972 af John Becker” – “Min mormor, der har lært mig så meget, ville være pavestolt af mig. Hun og de mange gamle GJD kunder har berettet om respekt for materialet og den fantastiske historie mønsteret gemmer”
Udstillingen, hvor et af dogmerne var at hun skulle bruge så mange af 70er dugene som muligt, causerer over slidmærker, pletter og børnetegninger på de brugte duge. Hun undersøger det strengt geometriske mønster og genopfinder det forsvundne hulkort til mønsteret.
“Jeg har stået på hovedet i GJDs arkiv, og fundet korrespondance om farveprøver, produktion og tilpassede mål til hver kundes individuelle spiseborde”
SweetTip: Du finder Samværket i pop-op butikken Gl. Kongevej 106 i perioden 18. september til 16. oktober.
Læg et svar