Norm, Menu og Projekt Nepal

Lige siden jeg besøgte Kirstine her, har jeg kendt til projektet

Og jeg har snuset, og spurgt om hvordan det gik og nu endelig er projektet på vej ud i verden. For hvordan afsøger vi nye muligheder for design og ikke mindst produktion, der på en gang er bæredygtig og ok, og og samtidig taler til os som moderne forbrugere med høje krav om designstandarder?

NORM-NEPAL-PROJECTS-19

Det er der mange svar og ret få bud på, men da jeg fik nys om Menus Nepal Project spidsede jeg øre!

NORM-NEPAL-PROJECTS-04

Menu som du kender for stel, badtilbehør og en voksende møbelportefølje har i samarbejde med deres designteam fra Norm udviklet et projekt med produktion i Nepal. Tre designere har hver i sær ud fra et designoplæg og besøg i Nepal, i gangsat en serie produkter med klart nordisk islæt, men produceret udelukkende i Nepal.

nye muligheder for design og ikke mindst produktion

_

NORM-NEPAL-PROJECTS-13

Virksomheden har i samarbejde med Danida udpeget Nepal, som et sted hvor en produktion kunne finde sted, fordi det nepalesiske folk har en gammel tradition for gedigent håndværk. Projektet kunne samtidig være et fremtidigt udviklingsbud for Nepal, der er affolket, fordi alle kvinder rejser til udlandet og bliver prostitueret.

NORM-NEPAL-PROJECTS-22

Kollektionen består foreløbig af en filtet bamse, sengetæppe og plaid i cashmere, puder i uld/cashmere, bokse i stof og papir, håndtrykte tørklæder og diverse tasker.

NORM-NEPAL-PROJECTS-11

De tre udvalgte designere, Note Design Studio, A Hint of Neon og Afterroom har i samarbejde med Norm udviklet en fin helstøbt kollektion, der rammer præcist ned i det sted hvor den bevidste forbruger får design og en god mavefornemmelse.

Hurra for et virkeligt godt bud på en fremtidig produktionsform, fra en stor kommerciel virksomhed. Kudos til Menu!

1 Comment

  • Mathilde siger:

    Åh, hvor ser det bare fint og lækkert ud! Og så er tanken bag, jo helt fantastisk.
    Menu bliver bare ved med at overraske positivt.

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

Dette site bruger Kismet til at reducere spam. Lær mere om hvordan dine kommentarer bliver håndteret.