Formland SS’16 – nedtællingen er i gang

Der er noget i luften igen

og selvom vinteren er over os, står foråret i kø som næste sæson. Med til at markere alt det nye er messerne og selvfølgelig også den, der står mit designhjerte nær: Formland.

Messen slår for 64. gang dørene op til ikke mindre end 6 haller med tæt på 400 udstillere, der i de her dage gør klar til at præsentere det allerbedste og nyeste fra deres kollektioner i Messecenter Herning den 4. – 7. februar.

Jeg har igen teamet op med Formland for at give dig insidertips, trendpreview og nyhedsoverblik både her på bloggen og på Instagram. Og jeg glæder mig som altid til at dele det hele med dig!

L__R5A2445

Broste Copenhagen er tilbage på messen, og det er en fornøjelse at følge den gode udvikling, de har været igennem de seneste år – både hvad gælder kollektion og inspirerende billeder. Jeg kan næsten ikke vente til det bliver forår og tid til at dække sådan et smukt påskebord som her. Find dem på stand H 6036
*

12317586_443351749193959_613377310_n

Ingen messe uden goodies. I hal F er der en hel hal fyldt med spændende nyt inden for chokolade, kaffe, olier og alt til de gourmet- og sukkerglade. Jeg må vist lige (et par gange) forbi F5237 og Wally and Whiz, der laver gourmet vingummi udelukkende med gode vegetabilske råvarer. Yum.

 

oh ha yoo

Første stop på min messerute – og det bedste sted at orientere sig om sæsonens trend er Eckmann Studios Trendzoner, der altid byder på højt niveau og inspirerende stilleben. Zonerne står denne gang i det Japansk-Nordiske tegn, og det glæder jeg mig til at se.

Under titlen O-HA-YOO i Hal H præsenteres et miks af japansk håndværk og skandinavisk formsprog og nye produkter i zonens trenddistrict. Prøv også de gratis workshops med Ikebana, origami og kalligrafi.

I Matchabaren, der er udviklet i samarbejde med BYOH kan du bl.a nyde wraps og økologiske flødeboller fremstillet ud fra den sunde grønne japanske te
*

11062015109117

Nordic Buzz området er også et must! Her finder du 95 kreative iværksættere fra Nordeuropa, samlet i et kurateret område i hal K, – kort sagt en unik mulighed for at spotte upcoming design og finde dine favoritter blandt ungt design.

Jeg skal bl.a. tjekke ud hvad Kartotek (billedet), Eberhart og Ham & Lerche har i ærmet.

Vi ses i Herning!

SweetTip: Du kan se alle udstillere her, tjekke det smart dags-fly med inkluderet shuttlebus her og læse om messens aktiviteter her.

Indlægget er blevet til i samarbejde med Formland. Alle ord og begejstring er mine egne.

Der er ingen kommentarer.

Skriv din kommentar

Din email vises ikke offentligt

Har du også læst?