Trend spot´16 – long textile curtains

Ovenpå dasedage, solhverv og starten på et helt nyt år

– er det tid til at se på forårets tendenser. Hvad der rør sig, hvad vi får lyst til og hvilke farver og materialer der bliver buzz.

For uanset hvor træt et ord trend er, så melder trangen sig jo. Med lyset kommer lysten til at forny, skifte lidt ud og flytte om. Måske male en væg, skifte en pude, købe en plante og fylde en sæk med ting vi kan give videre.

Derfor kommer her en håndfuld bud du kan holde øje med:

#2: Lange stofgardiner

Fordi: – stoflige “vægge” i bløde folder gør noget godt for rummet, øjet, akustikken, hyggen og følelsen af at være klædt på i et rum. Har du engang haft dem, ved du hvor bart det er uden.

Gardiner er hot lige nu fordi tekstiler i det hele taget er det eneste modsvar på at opbløde alle de rette vinkler, glatte flader og hårde materialer vi ellers omgiver os med. Og så får de os til at føle os forkælede – som på et hotel hvor der blæser en varm brise ind fra havet, eller i en penthouse suite i New York. Prøv selv!

garant Luna

Smukke hvide lette gardiner. Luna Collection, Garant

hay comwell

Der behøver ikke være et vindue bag gardinerne. Her er brugt Remix, Kvadrat hos Comwell Aarhus, indrettet af Hay. En yndlingslounge i det jyske!

pagunette

Drømme soveværelse med lette undergardiner der skærmer og giver stemning, under tætte grå gardiner med mørklægningseffekt. Pagunette, Garant

Gardiner bløder op på rette vinkler, glatte flader og hårde materialer

garant luna (2)

Moderne skandinavisk indretning får et lækkert hak op af med modige mørkeblå velourgardiner. Luna Collection, Garant

hay comwell 2

Endnu en løsning fra Comwell i Aarhus, hvor alle værelser har tykke tætte undergardiner og smukke tynde overgardiner med grafiske detaljer, som forløbet her. Alle materialer fra Kvadrat.

kvadrat

Er du mere til en grafisk ren stil bør du kende det geniale system Ready Made Curtains by Bouroullec, Kvadrat

paugunette Garant

Kovserringe som er brugt i den her løsning er rynkefrie gardiner der glider på slåede huller. Det giver et mere rent look når gardinerne er trukke fra. Pagunette, Garant

 

SweetTip: Jeg må slå et kæmpe slag for at du får syet dine gardiner hos en fagmand. Det koster, men holder i mange år og bliver jo skræddersyet til dig. Vær bevidst om hvad du vil have. Find referencebilleder, tænk over tæthed, længde, stil. (og ellers er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg vejleder mange af mine indretningskunder i gardinvalg)

Der er ingen kommentarer.

Skriv din kommentar

Din email vises ikke offentligt

Har du også læst?