3 days of Design

Det er svært at være andet en top-forelsket

København er den vildeste charmør i de her dage, med syrener der dufter, rosé i glasset og design-dage i cykelkurven.

Altså designdagene er godt nok overstået, men lad os da kigge på highligts fra 3days of Design, og ikke mindst hvad og hvem der slog tonen an på trend- og materiale siden. For der er masser af inspiration at hente, og også udstillinger og steder du stadig kan tjekke ud.

08-118-2016-05-27 16.43.00-2

I det ret nye, efterhånden store designhus, klods op af Marmorkirken, finder du bl.a. File under Pop, der til stadighed fornyr sig i udtryk, med smukke tapeter, maling og fliser så lækre, at de er lige til at spise. Ring for en aftale hvis du skal shoppe den slags.

10-141-2016-05-28 11.46.16

Skageraks butik er og bliver en perle – et hus der opfylder de fleste drømmes mål. Tag derhen en sommerdag og sid bare lidt i haven. Og husk så også at nyde de fine farver og gode møbler i huset, der fornylig er blevet gennemrenoveret under All the Way to Paris‘ sikre hænder. Husk at tjekke det smukke tapet i havestuen – og baren i kobber på første sal.

02-053-2016-05-27 12.46.26

Fredericias fine butik overfor Torvehallerne bød på hotelstil og lir, vel udført af modebossen Uffe Buchard. Sjovt og forfriskende bud på en tekstil makeover af nye og gamle klassikere i vilde farver og gode Kvadratstoffer. Smut ind når du er på de kanter.

03-060-2016-05-27 13.23.13

Dinesens smukke smukke showroom ved søerne, forlænger også deres gæstebud med Included Middles stramme og sindsygt smukke trio af deres daybed Reykavik i tre varianter. Og stort tillykke herfra til Margrete Odgaard fra den duo, med hendes flotte Söderbergpris forleden!

05-084-2016-05-27 14.30.27

Netop Odgaard – og Halstrøm var også repræsenteret i Item og Superobjekts fælles projekt Art Stop, hvor kuraterede kunsthåndværkere og fotografer blev udstillet, sanseligt og spiseligt.

06-100-2016-05-27 15.13.02

Hos Frama havde de skiftet ham, fra sidste års decadente draperier til kalket nordisk, subtilt udtryk, der i grunden klær det smukke gamle apotek bedst. Anledningen var dels lanceringen af en mega lækker ny sæbe/parfumelinje dels at showroomet fra nu er omdannet til butik og café, med den skønneste vibe. Der skal vi hen igen!

07-114-2016-05-27 16.40.03

Hos &Shufl er du også altid velkommen efter aftale, og her kan du smugkigge på deres nye finerede trælåger, som altid Ikea-hack deluxe. Lækkert!

09-128-2016-05-27 17.56.52-2

Festen sluttede hos &Tradition, der var re-designet af Studio Pepe og selvfølgelig også i klædt efterårets allerstørste farveskala: terracotta.

Stort hep og hurra for design København og de mange gode events. Vi ses derude – og til næste år!

 

Der er ingen kommentarer.

Skriv din kommentar

Din email vises ikke offentligt

Har du også læst?