Makeover i soveværelset – og drømmen om en seng

(sponseret)

Vi nærmer os med hastige skridt 1 års dagen

-for hvor lang tid vi nu har boet i vores fine hus. Og jeg har ganske simpelthen ingen idé om hvor det år blev af! Men jeg ved, at nu vil jeg gerne snart være færdig med at indrette og komme helt på plads.

Noget af det sidste vi mangler er soveværelset, og det er jo en drømmeopgave, for jeg elsker at indrette soveværelser. Lad os snakke lidt om hvordan sådan en opgave kan gribes an.

Jeg vil til en hver tid slå et slag for at dit soveværelse bliver en ekstra stue – en lounge om du vil. Mange af os bor på få kvadratmeter, og med et stuerum, der skal ske så meget andet i, kan det være rart med et sted hvor man kan trække sig tilbage. Et sted hvor dagen kan lukkes ned med læsning, musik, snak, måske TV eller lidt browsing.

criade

Det vigtigste er selvfølgelig en god seng. Vores er sovet ud og trængte til udskiftning. Jagten gik ind med tre kriterier: god komfort, smukt design og materialer der er naturlige og fremstillet på en fornuftig måde.

Jeg er derfor stolt, glad og ret spændt på det næste år hvor jeg er ambassadør for, har lånt og skal teste en seng fra Auping!

I den store kollektion valgte vi at gå med en Criade model, der opfyldte alle ønsker om mulighed for at skræddersy farver og materialer, lethed, polstret gavl og alligevel vægtighed og fed comfort. Alt det vil jeg i den næste tid fortælle meget mere om, men allerførst er her mine tanker om hvordan rummet skal indrettes.

Sengen består (udover den meget fantastiske bund) af en betrukket madras nederst, øverst en madras der trækkes lagen over, et malet metalstel og tilvalg er betrukne gavle i fire forskellige dessiner og diverse pyntepuder i stof.

Fra slikbutikken valgte vi Plain gavl, sort stel og madras og puder i Kvadrat Remix. Farven er en smuk blanding af varm grå med toner af bordeaux og flaskegrøn; en smuk multifarve der giver en god bund i rummet. Dertil valgte jeg puder og pøller i toner der ligger tæt på.

Efter i mange år at have haft en høj gavl (den jeg selv lavede her) trængte vi til noget lidt lettere, der samtidig giver mulighed for at hænge noget op på væggen over sengen. Valget faldt derfor på Plain modellen i lav. 

_

Moodboard Makeover soveværelse a

Inspiration og afsæt i rummet var vores efterhånden gamle ægte afghanske tæppe i terrakotta, sort og gyldne toner. Vi fik tæppet i bryllupsgave og det har stor affektionsværdi.

Vores soveværelse ligger øverst i vores smalle høje byhus og er oprindelig tænkt som en stue. Vi fik derfor ved indflytning bygget en væg med en vinkel og sat en dør i væggen. Inden for døren langs den ene væg står en række hvide skabe. Sengen og “sovezonen” er derfor placeret i en slags rum i rummet med et højt placeret vindue med kig til tagterrassen. Denne zone ville jeg gerne understrege og valgte derfor at få malet med Jotuns mega smukke Dusty Red  der matcher seng og tæppe perfekt.

For enden af sengen under det høje vindue har jeg stor glæde af Kristina Dams Grid Coat Stand til tøj på vej. Ved siden af står pt tre hvide Ikea Bestå skabe, der nu skal forkæles med Superfront låger i blå med sorte ben og greb. Det glæder jeg mig til!

Som sengebord har jeg Brdr. Krügers bakkebord med rosa og egebakker, over senge skal vores fine Paddle People fra Ferm Living hænge og på ønskelisten står en grå Knit-Witlampe fra Made By Hand og masser af grønne planter i terracottakrukker.

Der er lang vej igen, men jeg glæder mig som et lille barn til at blive færdig og ikke mindst til at vise jer resultatet og fortælle en masse om søvn, soveværelsesindretning og bæredygtige løsninger fra Auping. 

Indlægget er sponseret og blevet til i samarbejde med Auping. Alle holdninger og ord er mine egne. Tak til mine samarbejdspartnere der gør det muligt at lave kreativt kontent. 

god komfort, smukt design og materialer der er naturlige

4 Comments

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.