Indlæg med emnet: mad & drikke Vis nyeste indlæg

Der bliver kamp om kronerne
men kom an med fristelserne, vi kan klare det.

tine Ka SweetShopping

Tine K har åbnet webshop lige her

stilleleben 392x392 SweetShopping

En af Danmarks dejligste butikker, Stilleleben flytter til nyt

flugger 392x392 SweetShopping

Flügger gir dig 25% på al maling og tapet de næste 3 dage

innermostendelig 392x392 SweetShopping

En række labre butikker i det indre København har slået sig sammen om torsdags åbent under navnet The Innermost

moms2 SweetShopping

Og så kan du shoppe og feste med andre lækre damer. Thumps up for Little Nordics initiativ med fest, rabatter og goodiebags.


blåvitt 392x392 Blå & Hvid sommer

Det sker hvert år

-atjeg får lyst til den kombination. Du ved - trangen til brune tæer i kernelædersandaler, melon til frokost i skyggen, natsjusser på en stadig varm trappe, og farverne kridkridhvid og blåblåblå. Kom nu sommer!

*

Pude fra Designers Guild
Puf fra Ilva
Tapet fra Designers Guild
Vase fra Habitat
Vand I papkarton
Tallerken fra Royal Copenhagen
Kop med kløvermotiv
notesbog fra Rob Ryan
Krus med London motiv

Hvilken farve er dine sommer drømme?

Vi slutter ugen og starter miniferien

med et dejligt gæstebesøg. Hendes butik er lige rundt om hjørnet fra studiet, og er en slikbutik af fristelser. Det samme gælder hendes meget fine blog her. Tag godt i mod Brinja og hendes søde tips

brinja 194x194 SweetGo # 24   Brinja KøbenhavnHvor og hvordan bor du?
Jeg bor på frederiksberg, lige på grænsen til Vesterbro, i en ejendom fra århunderedeskiftet. I en lejlighed på 100kvm med min mand Anders og min datter Vilja.

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
Vi er lidt afhængige af takeaway fra lélé (Vietnamesisk på vesterbro) derudover bruger vi indimellem cofoco på værnedams vej (det sker oftest hvis vi får gæster og ikke har tid til selv at kokkerere) ellers bruger vi en lille sushibar på enghavevej der hedder´sushi king´og indimellem indisk fra ´Bindia´ på gl. kongevej.

Hvad er dit mest romantiske spot?
Jeg syntes der er rigtig mange romantiske spots i københavn. Det første sted jeg tænker på er ´nokken´ på Amager. Jeg er helt pjattet med det lidt skæve, poetiske og kreative udtryk det lille område har.De små kolonihave lignende boliger, hjemmebyggede badebroer og gamle træbåde i fine farver. En cykeltur til ´Nokken´ med picknikkurv på en lun sommeraften, så kan ikke blive meget mere romantisk – efter min mening.

Hvad er den bedste cafe i weekenden – hvorfor?
Jeg er ret tit på café og først og fremmest går jeg efter steder med god kaffe og internet. Den bedste kaffe får jeg på ´Noisevise´ på Bryggen. Men paté paté i kødbyen, er også et af mine favorit spots.

Hvad er din yndlingsbutikker?
Som butiksejer har jeg bevidst gået efter at skabe en butik helt og aldeles efter min personlige stil, smag og estetik, så det ville jo være helt fjollet hvis jeg valgte en anden butik som min favorit icon smile SweetGo # 24   Brinja København

Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
Den sødese gratis glæde i byen må være et besøg på Christiania. Her kan man altid næsten altid fange lidt musik, en udstilling eller bare dase lidt rundt og få et kreativt indput og måske en gåtur omkring søen.

Hvilken rute holder du mest af? hvorfor
Turen fra østerport gennem østeranlæg og videre gennem kongeshave til gothersgade er for mig helt speciel. Her er jeg vokset op og når jeg går den rute, føles det som om jeg er hjemme og alle de andre bare er på besøg.

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
Jeg ser rigtig meget til mine søskende og dem ringer jeg til som det første hvis jeg får en uventet pause. Vi bor tæt på hinanden og er alle selvstændige, så det kan heldigvis godt blive til nogle gåture, middage og kaffebesøg i løbet af en uge.

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
Med en travl og lidt rodet hverdag er det rigtig rart med weekender i fred og ro med familien. Jeg arbejder ofte både lørdag og søndag, men indimellem tar jeg en hel weekend fri og så er min ultimative yndlingsweekend at tage ‘i sommerhus’. Det er noget med at købe alt det lækreste mad og drikke vi kan komme i tanke om -helst så køleskabet BUGNER. Så lejer vi en bunke dvd’er, køber friske aviser og blade, slukker computere og telefoner, hiver dynerne ind i sofaen og hygger os alt hvad vi kan -bare os tre.

Hvad er dit sweetspot?
Sweetspot! -Jeg tænker botanisk have. Der er så fint og fredeligt. Og selv om haven ligger midt i byen, har jeg stadig den der gode følelse af at den alligevel er en smule hemmelig.


NB SC sticks 392x392 Stick it   dip it   top it

Du tar’ en pind

vælger 5 stykker frugt; jordbær, banan, abrikos, ingefær, marcipan, nougat, lakridstrøffel og marshmellows.

så vælger du én slags overtræk - ægte lys chokolade, 60% mørk chokolade eller hvid chokolade

og topper til sidst med kokos, solbærkokos, passionkokos,  speltflager eller hakkede hasselnødder

Jep.  Livet er hårdt og fuld af valg. Hvis det er for svært, kan du også købe 6 forskellige sticks der allerede er sammensat for dig. Det er alt sammen at finde i Tivoli i Simply Chocolates nye afdeling der åbner i morgen.

Candyfloss go home!

anja 194x194 SweetGo#23   Anja Bay

Jeg mødte hende første gang
på bloggerkursus lige her. Og er vild med hendes koncept, væsen og legen med ord. Anja har konceptet Smertefri Fødsel hvor du kan tage et kursus eller hjemmestudie i konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel. Tag godt imod tips til Vesterbronx og Anja Bay, og tjek også hendes blog her.

Hvor og hvordan, og med hvem bor du?
Vi bor lag på lag på Vesterbro; Martin og jeg, og vores børn Joanna (5), Konrad (3) samt marsvinene Kalle & Bob i en lille treværelses, der snart skal have vokseværk -  men vi bliver stadig i samme område på Vesterbro. Går ikke af vejen for et hus i Humleby, hvis nogen partout skal af med deres?

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
Alt efter smagsløg dén fredag. Men Madglad i Oehlenschlægersgade, Cofoco Le Marché på Værnedamsvej eller pizza fra Luciano hos Fontana di Trevi på Vesterbrogade er tre meget anvendte.

Hvad er dit mest romantiske spot?
Argh, det må du ikke spørge om, jeg er så håbløst uromantisk. Svaret må blive noget uden børn, og jeg har bestemt planer om at bortføre mig kæreste til et glas på Paté Paté og indlogere os på Axel Hotel Guldsmeden med spa og økobrunch i nærmeste fremtid.

Hvad er den bedste cafe i weekenden – hvorfor?
Granola på Værnedamsvej, fordi Joanna er vild med stedet og deres cupcakes. Ellers er Krudthuset på Holmen et godt bud, den kulinariske brillieren er ikke slående, men børnene kan lege inde og ude, hvilket er velkomment, når man er presset sammen i en treværelses. Café Sonja på Saxogade er en anden sikker favorit; børnevenligt og virkelig god brunch med mandelsmør til grøden, fantastisk og farverig betjening plus godt legerum.

Hvad er din(e) yndlingsbutikker?
Jeg køber stort set alt mit tøj hos Lea & Sara på Istedgade og Fien i Oehlenschlægersgade. Begge steder er unikadesign, så tøjet kun sys i et eller få eksemplarer. De er næsten for gode til at dele icon wink SweetGo#23   Anja Bay

Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
Når solen skinner er det bedste efter børnehaven at gå en tur ned til bassinet på Skydebanen.. På udvalgte sommerdage er der vand i bassinet og det sammensat med en is ovre fra sicilianeren i Skydebanegade, er den sødeste glæde i hele byen. Isen kan man nok ikke lige kalde gratis, men den er til gengæld liflig.

Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor
At cykle fra Nørrebro over Frederiksberg og hjem til Vesterbro. Det er fra den snorlige vej fra de steder jeg har boet, til hvor jeg er i dag. Særligt på en sommernat tidligt på året, er det dybt fascinerende at køre fra Frederiksbergs tomme allé  og have med duften af ramsløg fra Søndermarken og ind i livet på Istedgade – som en lang lettelse fra land til by og at flyve fra en verden til en helt anden på få minutter.

Hvor drikker man den bedste kaffe?
Riccos på Istedgade, starter stort set alle hverdage der med en latte. Ellers er et værdigt alternativ Bang & Jensens Lille Lone, som er en habil cortado – og solen rammer dem før Riccos, så vejret råder.

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
Så ville jeg gribe murstenen af Knausgård og skynde mig ind på The Royal Café, som det endnu ikke er lykkedes mig at besøge.

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
IKEA og en hotdog til en femmer? Nej. Kør en tur til Møn, det er forbavsende tæt på. Stege har faktisk en god kaffe, og man kan tilbringe lang tid ved Møns Klint med at spæne op og ned ad trapper os slå smut ved vandet i eminent lys. Om vinteren kan en skiweekend i Ulriceshamn varmt anbefales – kun tre timer fra København.

Hvad er dit sweetspot?
At rejse alene alverdens steder hen. Om lidt bliver det et sted, jeg endnu ikke har været, nemlig New York. Jeg har hele tiden undgået det af fare for kun at komme til at bestille en enkeltbillet og aldrig vende om. Lige nu kan jeg ikke få armene ned over, at jeg skal af sted til september uden kæreste og børn i O T T E fulde dage.

Tak til smukke Anja, og ha en skøn Weekend. Vi ses på mandag.

Agnes mini cupcakes 1 392x392 Cupcakes og SEIMEI

Dagens Sweetspot
- må være de nye mini cupcakes fra Agnes Cupcakes

seimei Cupcakes og SEIMEI

Som så måske skulle skylles ned med de meget pæne SEIMEI, som bl.a. Helena Christensen står bag.

Anne Black Sushi Main 390x392 Sushi blues

Foto:PR
Det er nu seks år siden
keramiker og designer Anne Black flyttede sin produktion af porcelæn til Bat Hang – en lille landsby nord for Hanoi, som udelukkende beskæftiger sig med at forvandle ler til fint porcelæn.

Værkstedet, hvor alle hendes kollektioner støbes og hånddrejes, ejer hun i fælleskab med Miss Hang, som også er stedets daglige leder. De to kvinder har i årenes løb knyttet nogle stærke bånd til hinanden, og mange af deres samtaler og idéudvekslinger foregår ude på gårdspladsen over et måltid mad.

Som en gestus til det raffinerede, vietnamesiske køkken har Anne Black nu designet en pindeholder og en platte til sin kollektion black is blue.

Ahh – endnu en god grund til at spise sushi…

SweetTip: Anne Black holder stort 2.sorteringssalg i dag kl. 12-18 og i morgen fredag d. 29. april kl. 12-18. Samtidig præsenterer miss dotty sin nye fine forårs/sommer kollektion “dotty and her friends” se www.missdotty.dk. Det hele foregår på på vesterbrogade 14 b,st. 
Mere ahh

Jeg har endnu tilgode

- at møde hende ude i virkeligheden. Men det er jo gaven i blog-land; at det fysiske møde ikke er nødvendigt for at dele passionen for det søde og smukke. Hun er æstetiker, interiørelsker og grafisk designer. Hun blogger ligeher, hvor du bør suse over lige om lidt. Tag godt i mod vores første århusianske Sweespots præsenteret af Sidsel Gaustadnes fra Spagat.

Hvor og hvordan, og med hvem bor du?

sidsel 194x194 Sweetgo#19   Sidsel @ SpagatJeg bor til leje i en dejlig 4.værelses lejlighed lige midt i Latinerkvarteret i Århus. Sammen med min mand, vores datter på 7 år – og en grøn undulat der hedder Bernard. I weekenderne bor vi så tit som muligt i vores sommerhus på Helgenæs. Jeg elsker kontrasten imellem hverdagens pulserende midtbyliv og weekendens stille landliv.

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
 Det bedste takeaway til både fredag aften – og alle andre dage! er fra den nye GastroGrillbar Olinico i Mejlgade 35.  En moderne og rustik udgave af en grillbar og take-away sted, med rustikke retter som fish’n'chips, moules frites og gryderetter hvor alt hjemmelavet fra bunden af gode råvarer – og til yderst fornuftige priser.  http://www.olinico.dk/

aarhus 2 392x392 Sweetgo#19   Sidsel @ SpagatHvad er dit mest romantiske spot?
 I Århus har jeg et meget blødt punkt for Teaterbodega i Skolegade. Her kan man gemme sig lidt for omverdenen i en lille og intim tidslomme – mens man spiser smørrebrød og drikker kolde fadøl  http://www.teaterbodega.dk/Mit andet romantiske spot er Procida – en lille ø i Napoli bugten – som vi bliver ved med at vende tilbage til som par. Jeg elsker den for dens duft af havluft, citroner og mandeltræer, frokosten på kajen imellem de lokale fiskerbåde, roen og den smukke havudsigt fra hotellet og dens perfekte størrelse til en rundtur på Vespa. Og øverst på min liste over romantiske spots er selvfølgelig den strand i Thailand, hvor vi udvekslede vielsesringe i 2008.

Hvad er den bedste cafe i weekenden – hvorfor?
Carlton på Pustervig Torv – fordi de har byens bedste service og menukort. Ministeriet på Klostertorv -  fordi man kan sidde i solen på smukke Klostertorv eller i den hyggelige gårdhave. eller Molskroen ved Ebeltoft – fordi de serverer den bedste High Tea i DK.

Hvad er din(e) yndlingsbutikker?
Tøj og sko til mig – så ender jeg i Bisgaard i Badstuegade eller i Cos på Store Torv og festtøjet finder jeg i By CRM i Volden. Keramik, kunsthåndværk og farveklatter til hjemmet – finder jeg i Decorate i Norsgade, 1+1 tekstil i Grønnegade, og Box de Luxe i Volden. Design- og Kunstbøger, tuscher og papir – finder jeg i Architegn ved Arkitektskolen i Århus. The, kaffe og byens bedste hjemmelavede hindbærsnitter og kanel-fætre køber jeg i Mocca City i Gl Munkegade – prøv dem! Smykker, unikke prints og grafisk guf finder jeg mest på nettet – især på Etsy.com

Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
At glo på vinduer! Jeg elsker at kigge på butiksvinduer og henter meget inspiration der. Min datter og jeg har desuden det ritual at vi altid skal vælge en kjole eller ting hver – når vi ser et fint vindue. Det er super hyggeligt og en sjov måde at bruge vores nabobutikker på. Og så at glo på mennesker…

Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor
Min daglige rute rundt i Latinerkvarteret og Århus midtby holder jeg mest af. Fordi jeg føler mig priviligeret over at bo så centralt, hyggeligt og trygt – og fordi jeg har minimal transporttid i hverdagen. En gå- løbe- eller cykeltur igennem Mejlgade og langs vandet ud til Risskov står også højt på min yndlingsliste. Jeg elsker udsigten fra Risskoven indover Århus og havnen.

Hvor drikker man den bedste kaffe?
Jeg har arbejdet som barista i Firenze for mange år siden – så svaret er klart – i Italien! Jeg køber sjældent kaffe når jeg er i byen i DK – da jeg næsten altid bliver skuffet. Til gengæld er jeg meget glad for vores Nespresso maskine derhjemme – men allerhelst drikker jeg en god kop the.

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
På en god dag ville jeg smutte i løbetøjet og løbe en tur langs vandet i skoven v. Risskov. På en doven dag ville jeg gå langsomt hjem igennem byen – købe friske blomster – og tage en time på sofaen med en god bog  – og nyde roen og ensomheden. På en dag hvor jeg skulle finde inspiration – ville jeg tage på Lynfabrikken – og tjekke deres shop og cafe ud.

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
 Børnenes Jord i Thunøgade er et fantastisk sted – m. legeplads, bænke i solen, geder og kaniner og et lokalt børnemiljø! Med og uden børn er en tur på Aros kunstmuseum altid fint – for kan nemlig få et godt glimt af Ron Muecks fantastiske skulptur “Boy” – både udefra og indefra – helt gratis.

paskesalg 392x392 Sweetgo#19   Sidsel @ SpagatHvad er dit sweet spot?
Mit sweet spot er helt klart  mit nye designstudio i Mejlgade. Som selvstændig grafisk designer er jeg så heldig selv at kunne indrette min arbejdsplads. Min makker; Line Juhl Hansen og jeg har indrettet os med god karma, plads til fordybelse og kreativitet i et gammelt skævt baghus. ( vi holder Påskeåbent den 14. april  fra kl. 15 -18)

1000 tak til Sidsel

springdecoration lille 194x194 Sweetgo#19   Sidsel @ SpagatSweetTip: Husk at kigge ind på mandag hvor vi laver en lynhurtig konkurrence om Sidsels meget fine acryl pynt. Ha en sød én

P1010561a 392x392 Sød Søndag


P1010586a 392x392 Sød Søndag


P1010575a 392x392 Sød Søndag


P1010581a 392x392 Sød Søndag


P1010599a 392x392 Sød Søndag

Halleluja det er fredag!

Med udsigt til weekend med tyve grader, store cocktails og dansuenza, kan du bare ikke slå mig ned i dag. Og halleluja for nye dejlige gæsteblogger-damer. En fredagsgave lige til at pakke ud og ta med rundt i byen.

Winnie 194x194 SweetGo#18   Winnie Strøm SchildknechtHun er billedkunstner, med stor hang til det skæve, underfundige, humoristiske og kitchede. Hun dribler med lethed mellem malerier, grafik, broderier og collager, og så er hun kendt for sine modified readymades, der består af ombygget legetøj og byggematerialer. Tag godt i mod Winnie Strøm Schildknecht – og skynd dig at tjekke www.schildknecht.dk 

Hvor og hvordan, og med hvem bor du ?
Vi bor i det stille Pipkvarter København NV – bare 5 minutter fra Nørrebrogade! Her har min mand, Haraldur og jeg lagt 2 lejligheder sammen (1. og 2. sal) 4½ værelser og cirka 105 m2. Jeg er billedkunstner og er så heldig, at jeg har det skønneste atelier hjemme på 3. salen på 50 m2

Hvor køber man det bedste takeaway til fredag aften?
Vi eeeelsker sushi og den er altid god hos Sticks ‘n Sushi! Men Oki Sushi på Frederikssundsvej er også skøn, og der kan vi endda få risene brune og det gør jo bare det hele endnu sundere. Den lille pakistansk/indiske Samosa på Frederikssundsvej laver nogle pokkers gode currys og så er deres pakoras næsten lige så gode som mine egne!

Men altså, der er så mange lækre butikker i NV – grønthandlere, specialbutikker og halalslagtere, at det nærmest burde forbydes, ikke at lave maden selv! Og vi NYDER virkelig at lave mad!

Hvad er dit mest romantiske spot?
I Haraldurs arme! Jeg ER altså en sommerpige, så der må godt være sand under fødderne og bølgesvulp lige i nærheden.

Hvad er den bedste cafe i weekenden – hvorfor?
Cafe Sommersko, fordi deres moulin frittes med aioli er fabelagtig!

Hvad er din(e) yndlingsbutikker?
Jeg kommer ikke meget i de gængse main stream butikker – jeg syntes simpelthen de er for kedelige – og lyset er da frygteligt! Til gengæld, elsker jeg de sjove butikker, små designer/kunsthåndværkerbikse i blandt andet Jægersborggade, Nansensgade og Blågårdsgade! Rumkammerat i Nansensgade er et kreativt kollektiv, der udover en masse skønne og dygtige hoveder, også har et fint og skiftende udvalg af kunst og kunsthåndværk med et herligt streetet twist!

Jeg skal ind i ALLE de genbrugsbutikker jeg kommer forbi og er en haj til at støve guld op! Jeg går benhårdt efter retro fra 60′erne og 70′erne – jeg elsker plasticfantastic og det må godt være i stærke farver! Og så er jeg lampefreak – her er Kotyme på Nørrebrogade et must! Kotyme har en gigantisk samling af lamper fra alverdens perioder og selv om butikken er lille, skal der sættes god tid af, for hold da op, hvor er der meget at pille i!

Med foråret og sommeren, kommer alle de udendørs loppemarkeder – både de små spontane, de private og de store organiserede og dem SKAL jeg på! Og heldigvis deler Haraldur den interesse! Vi har også selv tit stader på de store luxusmarkeder og her får vi solgt ud til samlere og retroelskere. Vi kan også nemt bruge en weekend i udkants Danmark, på jagt efter de virkeligt gode fund – men jeg siger ikke hvor kassevognen kører hen!

Går jeg efter luxus, kan jeg ikke stå for Royal Copenhagen, Illums Bolighus og Hay! Det er rendyrket lykkerus og dansk design er bare uovertruffent – men alt for dyrt, så ofte er det til ren inspiration og underholdning.

Hvad er den sødeste gratis glæde i byen?
Street Art!!! Helt afgjort, Street Arten!

Der er så meget af den – særligt i mit kvarter - og meget er rigtig godt – og så er det ret underholdende at gå på jagt efter nye grafittis og paste ups! Jeg bliver så glad indeni, når de anonyme kunstnere deler deres værker med alle os andre – og endda helt og aldeles gratis. Der er så mange kedelige facader og jeg ville ønske at flere – både privat og i offentligt regi – lod deres vægge stå til rådighed for kunstnerne!

Og så er der menneskene! Jeg nyder virkelig at se på mennesker og kan gøre det i timevis – grænsende til det pinlige! en, det er kilde til såvel glæde og forundring, og en uundværlige mængde af inspiration til mit arbejde.

Hvilken rute holder du mest af? – hvorfor
For mig er det nærliggende at cykle ind til byen, ned gennem Nørrebrogade og så tage små afstikkere ned af sidevejene. Jeg kan godt lide kontrasten mellem larmen på de store gader og stilheden i de små – det er som om der er flere verdener på samme sted. Og er vejret og tiden til det, stopper jeg selvfølgelig ved søerne… Og er det en af de dage, kunne der godt være kølig rødvin (ja, rødvin!) i cykelkurven… Den kan nu også nemt nydes på kajen i Nyhavn!

Hvor drikker man den bedste kaffe?
Helt klart hjemme hos os! Og nej, her er ingen fancy espressomaskine eller andet nymodens halløj!

Her er til gengæld en skøn kaffekolbe fra 60′erne… Og lad mig da lige slå et slag for det simple! Jeg syntes kogekaffen er den bedste kaffe der findes… Og så er det så enkelt! Det kogende vand, presses op gennem de groft malede kaffebønner, der selvfølgelig er mørke, fyldige og chokoladeagtige, så koger den et par minutter, tages af varmen og den lækreste, stærke kaffe trækkes ud af bønnerne og lander i kanden. Udover det er effektivt, duftende og velsmagende, ligner det nærmest et kemiforsøg, med den boblende, grumsede masse i glaskolben – skønt og sjovt, dét er det! Og en lille smule farligt! Kaffekolben kan med lidt held, findes på en lopper til mellem 50 og 100 kroner.

Hvordan ville du bruge byen hvis du fik 2 uventede fritimer?
Hvis solen skinnede, ville jeg smide mig på en tot græs, eller en ledig trappesten, mærke solens stråler prikke i huden og lade batterierne helt op! Regnede det, ville jeg benytte mig af den gratis entre på Statens Museum for Kunst – sikke dog en gave! Alene bygningen og den skønne boghandel er et besøg værd, og så kunne man jo lige lure lidt på kunsten også!

Har du et godt (børnefamilievenligt) weekendtip?
Haraldurs 8 årige datter Astrid er glad for at komme med på Christania! Her er så mange muligheder og tilbud og det behøver ikke koste alverden! Der sker altid et eller andet spændende! Vi kan sætte os midt i infernoet af musik, mennesker, gøgl og halløj, men vi kan også trække os tilbage på voldene, nyde vandet og de herlige huse, skurvognene og freden. Der er desuden nogle dejlige spisesteder derude og priserneer rimelige og så er der alle de handlende, kunstnerne, håndværkerne, de skæve eksistenser – og de lige, så klart! Jeg har det altid som om jeg har været meget langt væk, når vi har været på Christania. Astrid syntes der er herligt og hun får sig en ordentlig en på opleveren.

Hvad er dit sweetspot?
Mit sweetspot er helt klart mit atelier! Næst efter Haraldurs stærke arme, er det her jeg har det allerbedst – midt mellem farver, lærreder, skitser, ord, dimser, legetøj og dippedutter til mine modified readymades- mit helt eget private kaos. Her har jeg min ultimative frihed – her kan jeg alt og alt er lovligt og så er der et konstant flow af kreativitet og energi og dét er vigtigt for mig! Jeg elsker det!

100 tak til Winnie, og ha en fed weekend.