Indlæg med emnet: Sweetspot favorit Vis nyeste indlæg
Det er grønt og meget meget fint
Rammen er den lille designede hverdagsluksus, på den bæredygtige måde. Koppen, lavet ordentligt og som er så god den aldrig må smides ud. Hornskeen, hvor lyset skinner så fint igennem at dagens te-ske sukker bliver endnu sødere. Den gode børste, sæben uden nasties, træfadet med det rigtige sving og puder med håndvævede striber.


Jeg har fulgt Gitte og hendes nye shop Objects & Use på sidelinjen, de sidste par måneder. Fra ide til univers og smugkigget på reolerne i bagbutikken. Thumps up for den gode grønne lækre idé, og masser af links til shoppen, facebooksiden og bloggen med baggrundshistorier.
Grillpølser & svømmeture

- sommerland, kold rødvin, middaglur, billedlotteri, sæbebobler, Don Draper, LPer, søde gæster, regnvejr og dejlige Danmark. Dejligt at være væk, godt at være tilbage.
Har du haft (en god) ferie?
Sweettip: Kig ind om lidt, så sætter vi månedens første giveAway igang.
Det føles som en menneskealder
- men er kun 5 år siden, jeg boede i Kbh K. Der er stadig ruter der sidder i blodet. Genvejen op til Kgs. Nytorv. Smutvejen gennem passagen. Og de grønne lommer og gode bænke. Her kommer den sidste Københavnerguide (med masser af gammelkendte favoritter) inden vi finder feriebobler frem. gogo

#1: Jeg vil ta metroen til Kgs Nytorv, og gå langs Magasin, forbi Nikolaj Plads og krydse pladsen ved Storkespringvandet. Ta et par dybe indåndinger og mærke den helt speciel stemning på Strøget inden butikkerne åbner. Ind i gennem porten til Royal Café (der i parentes er ved at være noget overrendt og servicemæssigt udfordret, men som alligevel) sjældent svigter på citronsnitter, højt til loftet og morgenkaffe med zen i gården.
*
#2: Klar til shopping kl 11, skal min rute forbi HAY House på Strøget, der altid har noget nyt og sød service. Høj klasse.
*
#3: Og Stilleben og Rue Verte Plus
*
#4: Sådan omme bagved i de små gader, på bagsiden af Gothersgade ligger perlen Beau Marché, der har stort stamsteds potentiale. Endelig nogen der forstår at butik og café er en dejlig combi. Yndig gård, Salad du Chevre og læækre boligting i butikken.
#5: Hvis jeg var i mandligt selskab, eller skulle gaveshoppe til en herre, skulle jeg også et smut forbi the ART of. Kompromisløs konceptbutik, med skarpt design du ikke finder andre steder.
*
#6: Resten af dagen ville jeg tilbringe i Kongens Have. Grine og græde med de små til Marionet Teatret, og glo på mennesker på et tæppe. Og hvis jeg blev sulten, kan en kartoffelpizza fra Fabio altid gøre lykke.
*
#7: Hvis den stod mere på stilletter i perlegruset og en kæresteaften, ville en lille menu på smukke Orangeriet gøre stor lykke.
—
SweetTip: Husk alle adresser fra Summer Sweet_ København ligger på det her Googlemap.
foto: theSweetspot.dk og PR
og trods min jyske barndom, så føler jeg mig meget hjemme her. Så meget at jeg tror-ved-håber det en dag bliver mit hood. Der er noget med vandet, og lyset og stemningen. Jeg smiler når jeg cykler her. Sig hej til Islands Brygge.
Efter sjusserne på Vesterbro i går, står den på en stille dag ved vandet. Men IB har det hele (måske bortset lige fra sjusser) så frygt ej, det bliver en fin dag.
*

#1: Vi starter hos Tobis. Byens bedste cortado. Punktum. Serveret med Jazz og selvtillid, i Royal Copenhagen og lowkey lokaler.
*
#2: Og så ned til Luise i Isblomsten. Nutidig, ung, grafisk stil. Sådan ser en blomsterbutik ud i mit hoved.
*
#3: Den lokale gave- og designdimse-pusher Ö gør det godt
*
#4: Og så et smut forbi Løkke i dinBabuska. Sweetness bag disken, tøj og spil til de små – øko for det meste.
*
#5: Første stop på madruten er hos Wulff og Konstali, der har ansvaret for en stor bunke bonner i min pung. En rødbedesalat, en bønnesalat og en fiskedelle – to go tak.
*
#6: Og så lige forbi den fine nye øko-terroir-nordic grønthandler Din Baghave’s bod, efter frugt.
*
#7: Endelig fremme på legepladsen bag den røde mur, helt nede ved vandet. Her er græs, og ro og aftensol. Helt gratis. Tak København. Og velbekomme.
—
SweetTip: Husk du kan se alle adresserne her på SummerSweet_København. Vi ses i morgen i K.
At vælge 5 steder
i det tættest befolkede område i København er ikke en let sag. Men på sommer-dagen må ruten se sådan her ud:
#1: vi starter stille ud på Istedgade med cortadoer på ‘Kaffe’. Gadens mindste, mest quirkie hule, indrettet af Bureau Detour.
#2: Og så er vi nok ved at være klar til noget så old-school som Tivoli. Evig fryd i alle aldre. Højt æstetisk niveau og scenografisk inspiration på alle planer.
#3: Frokostsulten stilles på Meyers Deli, der nok er en servicemæssig udfordring, men som regel aldrig svigter på smag.

#4: Lidt længere henne af Gl. Kongevej ligger de farlige 200 shoppemeter, med bl.a. Gardenia og Nué, som fælder.

#5: Tilbage på Vesterbro må Maur aflægges et besøg, som virkelig seriøs lampe/møbel/interiør joint med overraskelser.
#6: Pre-dinner bobler på Paté Paté i Kødbyen
#7: Og finale på stenbroen med Red Dragon drinks og Vit Coun ruller på Lelé
Googlemap her med alle adresser.
—
SweetTip: Har du husket at lægge dit lod i konkurrencen om økologisk bodyscrup og libbalm? Slutter kl 12 i dag!
- og kig ind i morgen hvor jeg slentrer på Islands Brygge.

Fra Bangkok til Bryggen
9 ud af 10 jeg har spurgt skal holde ferie i Danmark, og ovre hos Marian og hendes Brændstof efterlyser hun Københavner tips. Jeg blev derfor helt inspireret til at dele mine sommeryndlings-steder i København. Hang on og hop op. Vi starter i mit hood – 2300 S. Amager halshug.
#1 – Jeg ville starte hos Foodshop i VM Bjerget. Morgensol, byens bedste scones, god kaffe, færdigretter der redder enhver, og Tom Dixon Lamper.
#2 – Forstsætte ud til en anden bygning af BIG – 8 tallet, hvor jeg ville bestige trappen, og trippe med højdeskræk rundt om gården i 11. sals højde.
#3 – Hen over den nye sø ville jeg spise en klemme i Naturcenter Vestamager, hvor himlen er høj og tjørnene minder om Afrikas savanne.
#4 – Tilbage på vejen skulle pitstoppet klart lægges hos verdens bedste ismand hos Ismageriet
#5- Shoppekronerne ville jeg bruge hos Lea i hendes Affär, og hos naboen Smukt Brugt
#6 – Eftermiddagsluren skulle ta’s på Kastrup Søbad på dækket af Sneglen, der fortryller mig hver gang.
#7- Og så ville jeg slutte med økomad og børnevenlighed hos Madmanifesten
—
SweetTip: Jeg har lavet et Googlemap med stederne. Kan i se det?
Vi ses i morgen hvor jeg tipper om mit yndlings Vesterbro og Frederiksberg.
Det er lidt snyd
at kalde det en summerSweet, men det skal med. På drømmelisten over dejlige steder. Indigo Pearl. Stedet der popper op som det første, hvis jeg selv blev spurgt hvor turen skulle gå til og ikke skulle tænke på tid eller penge. Det bliver en varm tur her i juli, men hop op, vi skal til Thailand.

Hotellet, eller det er rettere et kæmpe resort, er bygget i et område der før var tinmine. Hvilket har været til stor inspiration for designerteamet bag, og derfor er referencen i bestik, personalets tøj, bar-navne etc.

Området ligger tæt på luthavnen i Phuket, hvilket er superpraktisk når du rejser med børn. Resortet har egen strand med bar, og her er også restaurant flere aftener om ugen. I alt 6 restauranter, alle delvis udendørs. Ekstrem god og sød service!


Interiøret er råt industrielt med beton vægge, genbrugstræ, skydedøre, og svale skyggefulde gange.

Exteriøret er grønt, frodigt, eksperimenterende og skulpturel havestil.
Du kan træne og få spa, og fodmassage på stranden. Den lille strandby for enden af lågen har den obligatoriske gentagelse af bar, restaurant, beautyparlour, badedyrskiosk, kopitøjudsalg etc. som så gentages de næste 500 m. I byen er der et herligt nightmarked. Kort sagt, her sker ikke en skid. Det er fedt.


Stedet gjorde stor lykke for store og meget små (der fik balloner)
SweetTip: Kig ind i morgen, hvor der er søde tip til dansk staycation fra Carlas mor.





























































Nye kommentarer