Hvad

Hej og velkommen! Jeg er vildt glad for du har lyst at kigge forbi. Kom ind i min slikbutik og tag en tur rundt.

tss hvad 466x470 Hvad

Her på the Sweet Spot snakker vi om bolig, indretning, design, grafik, storbyliv og alt det andet der omgiver os. Vi samler på hverdagslykke, eyecandies og pæne ting der gør livet sjovere og smukkere. Fordi smukke ting betyder noget. Jeg tror på de gør os bedre tilpas, og hjælper os at udtrykke hvem vi er indeni.

Det er derfor du både møder sofaer den ene dag, designbutikker den næste og rejsetips den tredje. Fordi livet er rundt og helt, og crazy godt det meste af tiden. Bloggen er min personlige filtrering af boligprodukter, fede madvarer, sjove events, grønne cremer, fantastiske børneting, lækre lagersalg, uundværlige hjemmesider og genveje til en funky hverdag.

Mit Sweet Spot er et sammenfald af sted, ting og tid. Det korte moment af mmm i hverdagen, hvor tiden står stille, ungerne smiler, kaffen er god og man får lyst til at gemme det hele på flaske. Små fine bolcher, pakket ind i stribet papir, som er gode at tage frem når hverdagen bliver som hverdage også er.

Jeg vil gerne dele min begejstring, og det smitter forhåbentlig. Dagligt scanner jeg en skov af informationer, og nyheder og er i kontakt med en masse mennesker der fortæller mig hemmeligheder jeg gerne vil dele med dig. Bloggen er (mest) til damer der ligesom jeg bare aldrig når hen på sofaen, fordi de havner bag laptoppen. Seje kvinder der elsker at dele gode råd og gode tilbud – på alt det lækre forstås.

Kig med og byd ind. Festen er sjovest når alle danser.

Sweets/ Laura