SweetSummergo#2 – Mette@Carlas Café

Hun er hardcore tumlings-fashionista
og mor til Carla. Hun tager vidunderlige fotos af hverdagslivet, og frister os med smykker i hendes webshop. Tag godt imod Mette og tjek hendes underskønne blog Carlas Café.

Mette skriver: Jeg er uddannet arkitekt, men arbejder på at kunne leve drømme ud som selvstændig designer, skribent og fotograf.  I samarbejde med min kæreste, som er industriel designer, designer og producerer jeg smykker i akryl under brandet by BLANK. Jeg blogger på CarlasCafé.dk og blogger primært i billeder af det skønne i hverdagen og om mad, indretning og shopping og hvad der ellers dukker op.

Hvor og med hvem bor du?
Jeg bor lejlighed i Aalborg sammen med min kæreste og vores datter på 3 år. Vi bor på 90 m2 fordelt på 2 etager, så det kan være lidt af en udfordring at få plads til det hele.  Heldigvis har vi en dejlig altan med udsigt til masser af grønt.

Hvordan skal i tilbringe sommeren? – og evt ferie?
Vi holder staycation i år, så vi håber på godt dansk sommervejr. Vi skal en uge til København og se venner og familie og ellers bare hygge os sammen. Derudover tager vi nogle dage til Århus og ellers vil vi cruise rundt i nordjylland og bestige Rubjerg Knud (som var et kæmpe hit sidste sommer – se billedet), besøge Lønstrup og Skagen og tage på stranden ved Hals og på Vestkysten. Vi vil også gerne prøve kræfter med kanosejlads på Gudenåren og måske lidt camping. Nu må vi se hvor meget vi når…

Hvad er din yndlings(rejse) by – og hvorfor?
Jeg kan rigtig godt lide Rom. Den smukke arkitektur, de kringlede gader, den lækre italienske mad, is og kaffe, – ikke mindst!

Hvis ikke du skulle tænke på tid og penge hvordan ser din drømmerejse så ud?
Jeg synes at Australien er et fantastisk land og har både været der på egen hånd og sammen med min kæreste. Vi var så heldige at kunne tage i praktik i Melbourne samtidig og afsluttede vores ophold med en måneds roadtrip i autocamper. Det var en dejlig fri måde at rejse på og vi drømmer om at gentage succesen sammen med Carla engang. Hvis vi eventuelt kunne mellemlande en uges tid eller to i Thailand eller på Fiji, ville det være helt okay

Hvor ville du rejse hen hvis du fik en uge foræret – helt alene?
Jeg drømmer om at opleve Island på hesteryg. Lange rideture er ren terapi for både krop og sjæl. Men jeg ville nok alligevel gerne have et par af mine gode veninder med. Måske skulle det bare være København. Jeg ender altid med, at lave alt for mange planer når jeg er der. Så en uge til at shoppe og ose i, ville være luksus!

Hvilke 3 ting skal altid i din kuffert?
Solcreme, sandaler og solbriller kan jeg på ingen måde undvære.

– og hvad skal du spise?
Jeg vil gerne spise en masse frisk fisk og seafood, crossainter og cappuccinoer, sommerbær og is hver dag!

Hvad er dit bedste ferietip?
Sæt farten ned, undgå at lave alt for mange planer og nyd nuet.

1000 tak til Mette. Hav en skøn weekend, og kig ind på mandag, hvor jeg tipper om mit København

Læg et svar

Din emailadresse vil ikke blive publiceret

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.