September har været en lang sød Indian Summer
-som jeg desværre slet ikke har haft tid til at nyde nok. Ikke at jeg elsker den mindre af den grund. Måneden der hylder alt det bløde og nye, som vi slet ikke var klar over vi havde lyst til. Min mailboks svømmer over af dejlige items, som i udvalg kommer på ønskelisten.
I mailboksen var også de færdige billeder på nyt fra Design Letters. Ikke at de er nye for mig. Jeg var nemlig så heldig for noget tid siden, at få lov at style alle miljøbilleder fra Mette og hendes dygtige teams hånd.
Se med herunder, hvor jeg har valgt mine favoritter blandt en stor buket af nyheder.
Den smørbløde blomstermark aka sengetøjet i Arne Jacobsens design er en favorit, sammen med reolen med metalhylder.
Nyt er også at drikkelåget til bogstavkopperne nu fås i fire farver.
Det virkeligt gode bord Table to Go, tegnet af Christian Flindt, fås nu i en sort version jeg spår en stor fremtid.
_
Supersjovt og praktiske bogstav-hooks, med en lille krog gemt på bagsiden. Gode til entré, børneværelse eller som her til baddet. Håndvask fra Copenhagen Bath.
Deciliter- og litermål så fine de gerne må stå fremme.
Sæt to reoler tæt samme, og du har den perfekte baggrund for kønne hverdagsobjekter. Tjek også de super magnetiske nye hooks, der kan hænge og holde på undersiden af en magnetisk hylde.
Læg et svar